BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Brunsnæs håber på Broager-opbakning den 27. maj

14-05-2017


Gerhard Jacobsen er dynamoen for triatlon i år

- Fysisk er der plads til i hvert fald 500 i området, hvor vi lørdag den 27. maj afvikler familie-triatlon. Det er et arrangement for bredden. Altså også for dem, der bare synes det kunne være sjovt at være med til kajakroning, cykling og løb, fortæller Gerhard Jacobsen fra Brunsnæs-Iller-Busholm landsbylaug.

Du kan deltage som enkeltstarter, hvor du gennemgår alle 3 discipliner, eller som hold, hvor 3 udøvere gennemfører triatlonen som et stafetløb (kajak ca. 2 km – cykling ca. 20 km – løb ca. 5 km). Der ville være mulighed for at låne et begrænset antal kajakbåde.

Overskuddet af triatlonen vil ubeskåret blive anvendt til cykel- og passagerfærgeprojektet.

Du får flere information og kan tilmelde dig på:

http://bib.landsbylaug.dk/tilmelding-og-informationer-om-triatlonen/

 

Programmet

kl. 12:30             Triatlon åbner på Strandhjemmet i Brunsnæs

kl. 13:00             Åbning og indvielse af “Den Nye Tjørn”

kl. 13:30             Startskud enkeltstarter

kl. 14:00             Startskud “Landskamp”

kl. 14:30             Startskud triatlon for hold

Hold fra det tyske og danske mindretal fra begge sider af grænsen vil konkurrere i en “landskamp”.

Triatlon star – den danske mester og landstræner (DK) Michael Krüger har bekræftet sin deltagelse.

Der vil være mulighed for at købe drikkevarer og mad på Strandhjemmet, Klør-Fire i Brunsnæs direkte ved start/mål-området.

Deltag og bak op om etablering af en ny færgeforbindelse fra Brunsnæs (DK) over Flensborg Fjord til Tyskland!

Der er gratis t-shirt til de første 500 tilmeldte!


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk