BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

100.000 kr. uddelt i Broagerhus

07-06-2017



Fødselsdagen blev fejret med at uddele 100.000 kr. fra Lions Broager-Gråsten i lige portioner til Danske Hospitalsklovne, Børne- og ungeklinikken på Sønderborg Sygehus, Julemærkehjemmet i Kollund og opholdsstedet Alrunen ved Spar Es på Broagerland.

Birte Schultz fra Børne- og ungeklinikken takkede med at oplyse, at ikke færre end 10.000 børn årligt er en tur omkring sygehuset, og at forældre ikke går af vejen for simpel tyveri af bl.a. cykler, ligesom slitage selvfølgelig er en udfordring. – Pengene falder på et tørt sted og vil især gå til indkøb af cykler, oplyste hun.

Dansk Hospitalsklovne var repræsenteret ved Kim Kjærhus fra Kolding, som rettede en varm tak til Lions Broager-Gråsten for de 25.000 kr. – Det er et megafedt arbejde at være hospitalsklovn for børn, og nu skal vi også arbejde i psykiatrien på Aabenraa Sygehus, fortalte han. I halvandet år har han gennemgået uddannelsen som hospitalsklovn og lært om bl.a. børn og smerter, om hygiejne og om relationen børn-voksne.

Julemærkehjemmet Fjordmark i Kollund hjælper årligt ca. 150 børn og har 160 på venteliste. – Vi er fuldt og helt afhængig af støtte og opbakning fra private og fonde, og vi glæder os rigtig meget over støtten i dag, understregede Vibeke Sørensen, forstander på julemærkehjemmet.

Også den fjerde modtager, opholdsstedet Alrunen på Broagerland, var rigtig glad for støtten fra Lions. – Vi er et lille sted, hvor vi hjælper 10-11 børn, som ikke kan bo hjemme. For os er pengene begyndelsen på at skaffe 300.000 kr. til en pacur-bane, fortalte lederen af opholdsstedet Azael B. Larsen. De unge begynder torsdag den 8. juni på en cykelturen ”børnenes historie”, en tur på ca. 700 km til de adresser, hvor de oprindelig kommer fra. Før har opholdsstedet gjort sig bemærket også med cykelture til Paris og Berlin.

 

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk