BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Det levende teglværk blev en succes

03-08-2017


Mange børnefamilier benyttede lejligheden til at lege med ler på Cathrinesminde i ugen, hvor spejderlejren blev afviklet. – Og de blev der rigtig længe, fortæller Ingebeth fra Smøl landsbylaug, som sammen med BIB landsbylaug var dynamo for samarbejdet med Cathrinesminde om at skabe et levende teglværk. Med succes. For selvom det ikke var spejderne, som nåede til Broager, så gjorde til gengæld mange forældre og bedsteforældre det i forbindelse med besøg i spejderlejren.

- Vi synes, det er gået rigtig godt. Så godt, at vi har lyst til at gentage aktiviteten næste år. Og det skal vi selvfølgelig snakke mere om. Vi har jo indkøbt markedstelte for penge, vi har fået fra kommunens landsbypulje. Så nu har vi telte til aktiviteter i landsbylaugene og på Cathrinesminde.

 

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk