BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

I har udført en utrættelig kamp – og vi håber på et godt samarbejde

30-03-2017


Foto: Broager Sparekasse

Ved indvielsen af Broagerhallens Hal 2 talte bl.a. medlem af bestyrelsen i Broagerhus, Gunnar Glindvad. Han mindedes tiden, da han omkring år 2000 som formand for Folkeoplysningsudvalget så de første tegninger.

- Da projektet senere blev forelagt, var prisen kommet op på 30 til 35 millioner kroner. Det kunne der ikke skaffes penge til, og med byggeriet af Skansen i Dybbøl døde planerne, noterede Gunnar Glindvad og fortsatte:

Trods dette fortsatte Hallens bestyrelse / byggeudvalget med Jørgen Olsen i spidsen en utrættelig kamp for opførelse af Hal 2. Der blev holdt fester og andre tiltag for at skaffe midler til byggeriet, og den ny Sønderborg Kommune afsatte også penge til byggeriet.

Da pengene var ved at være på plads, satte naboerne en kæp i hjulet. Det væltede ikke vognen men udsatte byggestarten.

I dag står I så med det færdige resultat en Hal 2, et mødested for alle Broager by og lands sportsudøvere – et center til stævner og arrangementer.

Den 7. april kan vi indvie et nyt samlingssted – Broagerhus – Broagerlands Medborgerhus. Et samlingssted for alle foreninger, interessegrupper og enkeltpersoner.

Det er vores håb i Broagerhus´s bestyrelse, at vi kan få et godt og konstruktivt samarbejde om kulturelle arrangementer m.v.

Med disse ord håber jeg Broager Hallerne vil blive flittigt brugt og et godt aktiv for by og omegn.

 

 

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk