BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Efter dødsulykke er køerne adskilt fra de gående

21-05-2017


En 64-årig mand fra Frederiksberg er søndag blevet trampet ihjel af en ko ved Kragesand på Broagerland i Sønderjylland.

Den dræbte var i færd med at krydse en mark ved Broager, da dyret angreb.

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi var den 64-årige sammen med en kammerat ude at gå en tur med en hund. Den 64-årige mand har bundet snoren omkring maven, da de krydser en mark med tre køer, to kalve og en tyr (en ko. red.), siger vagtchef Søren Strægaard.

En af køerne, som er efter hunden. tramper på dens pote. Manden får sin hundesnor viklet om benene, falder omkuld, og koen kommer til at trampe på ham. - Der er nogle kilo bag, lyder det fra vagtchefen ifølge JyllandsPosten.

Ulykken skete omkring klokken 12.45.

Kammeraten formåede efterfølgende at få manden væk fra stedet, men i helikopteren på vej til Flensborg Hospital åndede den 64-årige ud.

- Det er et tragisk uheld, siger Søren Strægaard, der har været i kontakt med koens ejer.

- Han var selvfølgelig ked af det, der er sket. Det er tilsyneladende en mark, der ikke normalt er indhegnet. Det har ejeren ændret nu, siger vagtchefen.

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk