BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Sådan skete ulykken, forklarer ejeren

22-05-2017


På facebook skrev Claus Petersen dette indlæg efter ulykken i går søndag for at forebygge misforståelser om, hvordan ulykken førte til, at en 64-årig fra Frederiksberg døde.

”Kære alle i Skelde og omegn. I skal have den direkte historie.
I eftermiddag har to ægtepar gået tur på gendarmstien. Den går umiddelbart inden Kragesand over vores mark, hvor køerne går og græsser. Parrene går med deres hund ind imellem køerne, og kommer til at adskille den ene ko fra sin kalv. Koen forsvarer sin kalv mod hunde og angriber i den forbindelse også manden, der fører hunden i snor. Hunden blev fanget igen med et brækket ben.

Desværre er vores køer tidligere blevet generet af hunde, og det er derfor hele misæren er sket. Der er nu hegnet af, så køerne ikke kan komme i kontakt med folk, der går på Gendarmstien.

Jeg vil derfor indtrængende bede alle om at sige videre, at vores køer ikke gør det det mindste, hvis bare man ikke går igennem flokken, men udenom.

Jeg er dybt berørt af situationen, og derfor vil jeg også, at den rigtige historie kommer frem,” skriver Claus Petersen.

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk