BROAGER.DK
BROAGERLAND OG BYENS DIGITALE SAMLINGSSTED

Nyheder

Uden ildsjæle og frivillige ville det blive et ”fattigt” samfund

27-05-2017



Det var en borgmester, der kun har ros til overs for det lokale initiativ – at rejse en ny hvidtjørn i stedet for Danmarks ældste af slagsen. Den faldt endeligt ved en storm i 1999.

- Det er dejligt, når frivillige initiativer supplerer de tiltag ”det offentlige” står bad. Vi kan meget i kommunen – og gør meget, synes jeg, men uden private initiativer, ildsjæle og frivillige, så ville det blive et ”fattigt” samfund, sagde borgmester Erik Lauritzsen, da han lørdag indviede den nye hvidtjørn ved Brunsnæs. Og han fortsatte:

- Der er altid mere nerve med, når det er frivillige, der står bag, og de fællesskaber, som initiativerne kommer ud af og støtter op om, er helt uundværlige i et Danmark i balance og i en kommune i balance, sagde Erik Lauritzen og fortalte herefter historien om den gamle tjørn, hvor kun en træstump står tilbage fra Erik af *Pommerns tid (1419-1439).

Tjørnen blev plantet for at holde sygdom væk. Men rent praktisk har den på sin bakketop her over Brunsnæs også fungeret som sømærke for sejlskibe og for fiskere, som satte garn.

- og som udsigtspunkt: Udsigten herfra er fantastisk over Brunsnæs, Flensborg Fjord til nabolandet mod syd.

Af stor værdi for turismen

E Twørn, som den kaldes lokalt, siges at have lige så stor turistmæssig værdi som Smøl Vold, Broager Kirke og Cathrinesminde Teglværk.

Det kan måske være svært at måle, men historien, der knytter sig til hvidtjørnen, er spændende – og historiefortællinger er lige så vigtige som det, man fysisk kan se.

Og tilsammen fortæller stederne jo spændende og fantastiske historier om Broagerland.

Det er dejligt, at I som borgere i lokalområdet værner om historien og genopbygger, hvad der er faldet. Det er med til at holde fast i historien og i de gode historier, som kommunen bugner af.

Træet er ikke plantet for at holde noget væk – men tværtimod for at invitere folk hertil, understregede borgmesteren.

 

Se alle nyheder


Hoved sponsorer

Sponsorer

 

Broager.dk