17 børn springer fra børnehave til skole

Broager private børnehus holdt – 30.4.2025 – fest for de 17 børn, der skal tage springet fra børnehavebørn til skoleelever.

Ved springet modtager alle børnene bl.a. en ”Barnets bog” med fotos taget gennem de år de har været i børnehaven.

Kl. 17.00 kommer forældrene bærende på alskens lækre retter til den fællesspisning arrangementet starter med.

Det summer af liv, glade børn og voksne i hver en krog af udendørsarealerne i det smukke sommervejr.

Børnene har pyntet området med røde hjerteformede balloner, røde løbere og glitterbånd ind til buffeten.

Leder af børnehaven, Heidi Karstensen byder velkommen og udtrykker i sin tale både følelsen af vemod men også stor glæde når børnene forlader dem, for hun og hele personalet ved at de er udstyret med en god ballast fra børnehaven, til at gå ombord i den nye hverdag.

 

Det spændende ukendte venter

De er klar til at udfordre den hverdag, der nu betyder, at de bliver de små børn i hverdagen og at nye voksne fra den dag skal føre dem videre, uden den helt samme hjælp som de fik i børnehaven. Heidi takkede til slut forældrene for den tillid de har vist, ved at overlade deres børn til hende og personalet i Broager private børnehus.

 

Ikke kun alvor

Efter spisningen kommer Ole og tryllebinder forsamlingen med sine tryllerier.

En fest er det også når 17 børn forlader 1. salen til sommer, og 12 børn allerede er blevet ”smidt” op af trappen. De bliver nu ”de store”, mens de små bliver i underetagen.

Nu er det personalet, der skal lytte. Forældrene har samlet ind til en gave til hvert enkelt medlem af personalegruppen som tak for det de har givet og ydet for deres børn.

 

Hvorfor vælge Broager private børnehus

Carina og Martin valgte at deres børn – alle 3 over de seneste 9 år – skulle passes, her fordi Martin selv havde oplevet et godt sted at være som barn. De havde været rundt på alle institutionerne, men blev enige om at vælge det de havde kendskab til.

Kathrine, der er tilflytter, blev anbefalet stedet og følte sig ved første besøg meget velkommen og fornemmede den tryghed, de søgte til deres barn. Barn nummer 2 skulle naturligvis opleve sammen gode stemning og trygheden, så det blev et 6 års langt bekendtskab med institutionen.

Broager private børnehus startede i 1941 som selvstændig institution. Fortsatte på den anden side af kommunesammenlægningen, som den eneste selvejende i Broager indtil 2016, hvor den bliver til en privat institution. En kendt bygning og institution i bybilledet.

Pia

Nedenstående billederne er taget af personalet. Personer på billederne har sagt ok til at komme i avisen:-)

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing

Broager private børnehus holdt fest 30.04.2025