broager.dk har modtaget 2 forællinger om deres oplevelser til BUI Rock 2025 i forrige weekend..
Den første er endda på vers og kommer her:
BUI rock på vers
Lørdag den 21. juni 2025 hen på formiddagen
Nejs Bjerg 22, Granly
Fire glade Grankogler og en gæst
mødes på vores gårdsplads.
De skulle da til en fest
derovre på byens sportsplads.
Tre rask til bens og to med rollator.
De hurtige strøg afsted for at finde et bord.
Vi fik plads i Loungen + Fyrre,
og de var slet ikke dyre.
Knapt havde vi os placeret,
var der klar til at blive serveret.
Sildemadder med snaps.
Uhm, det var da haps.
Holdet blev udvidet med et par Kogler mere,
og senere på eftermiddagen kom der flere.
Musikken spillede, og den var god,
og solen, den højt på himlen stod.
Snakken gik lystigt og højt
sammen med drinks og øl med skumsprøjt.
En god eftermiddag får også ende,
så lidt efter lidt begyndte vi hjem at vende.
Tak til BUI ROCK for et fantastisk arrangement.
Og GRANKOGLERNE vender stærkt tilbage næste år.
Birthe Sandbeck.
Svend fra Gammelgab var også i Loungen +40, hvor 8-12 venner fra omegnen mødes for ca. 12. gang. En tilbagevendende begivenhed, som de ser frem til og nyder.
Et af højdepunkterne er frokosten med sild, snaps og øl, mens snakken går på livet løs. Det næste højdepunkt indtræffer når der bliver budt på amerikansk lotteri, som støttes flittigt, oftest med gevinst til følge.
Treovalium, der går på scenen for 17. gang, spiller kendte numre, der høres klart og tydeligt i teltet, der skærmer den feststemte flok for solen. Der nynnes, synges og rockes med.
Svend fortæller ”Vi er her gerne fra kl. 12 til 18 og vi glæder os til næste år”.
Lige til sidst fik han nævnt ”Vi har snart loppemarked på Skeldevej i Gammelgab”. Mere om det i anden artikel.
Pia
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing