2025 budt velkommen af The Crazy Kingdom New Year Band
New Year velkomst på Broagerhus. (Foto: Erik Krogh)
Af Pia Johannsen
Mens Champagnegaloppen lød fra scenen, skålede publikum i champagne og nød
kransekagestykkerne.
Salen fyldtes med musik. Musikernes glæde ved hinandens selskab og deres sangglæde
strømmede fra scenen. Brian uropførte ”Thorvald the Cat”, Stefan, nyudnævnt
kapelmester, var sat på en svær opgave, Sørens foranderlige stemme overraskede gang
på gang og Georg måtte stiltiende se til, at hans trommesæt blev erobret af de 3 andre.
Drillerier og lettere omskrevne tekster fik latteren frem hos alle.
Publikum klappede taktfast og stemte i på velkendte sange.
På trods af hård konkurrence fra stor koncert på Alsion, premiere på dilettant-stykket ” Kvindernes oprør” i Skelde og VM i håndbold havde omkring 50 gæster fundet vej til Broagerhus.
Gengangere fik hvad de forventede, og nye gæster blev glædeligt overraskede.