Som tidligere omtalt i Broue Tidende kan Broager skoles Musikfestival fejre 25 års jubilæum torsdag den 28. maj 2026.
På baggrund heraf, fortæller Anne Dorte at musiklærerne har travlt med at lægge sidste hånd på værket – der arbejdes på at få det allersidste på plads i klassernes numre så alt er klart til torsdag den 28. maj.
”Musiklærerne har øvet udenfor skoletid for at få styr på de numre, de skal spille med på.
Da vi i år har et udvidet program har der været meget at se til. Vi er supertilfredse med den opbakning der har været udefra: Musikskolen Sønderborg, Broager Kirkes kor, fhv skoleleder Claus Brink Christensen og et band bestående at gamle musiklærere står alle klar til at spille på torsdag” fortæller Anne Dorte.
Pedellen er også allerede i fuld gang med forberedelser. Der er mange praktiske ting der skal på plads: pavillontelte der skal gøres klar, sodavand og slikposer og mange, mange andre ting. Alt det, der er med til at gøre dagen ekstra festlig og som naturligt hører med til en musikfestival
Stort og alsidigt program
Et par udpluk fra playlisten: 2002 – 2.a med Danmarks drenge og 2009 – 5.a. med Back to the 80. Fra 2018 – 4.a. med Shotgun samt 2021 – 7.valghold med Under din sne.
Musiklærerne har i dagens anledning en ny sang med og musiklærere fra MGP slutter med Ligeglad, ligeglad.
Disse numre sammen dem fra alle de andre år er klar til at blive fremført for et forhåbentligt stort publikum.
Anne Dorte slutter med disse ord ”Publikum kan glæde sig til et jubilæumsår, med numre fra de sidste 25 år. Vi glæder os!”
Nu håber alle blot på at vejret bliver godt, som det har været i stort set alle årene.
Pia
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing