50 år med skydning

50 år med skydning.

Viggo Hansen startede holdet der hedder “De Sidste” for 50 år siden, og derfor kan de i år fejre 50 års jubilæum til Korporationsskydning i Broagerlands Skytteforening.

Foreningen havde pyntet fint op til dem, og reserveret et bord til dem, som formanden siger, vi værdsætter virkelig deres støtte hvert år.

Viggo der startede holdet for 50 år siden, havde i mange år inden skudt med på holdet fra Brandværnet, og tænkte nu ville han finde et hold selv. Han samlede derfor et hold med venner og naboer.

Men hvorfor så navnet “De sidste”, Der står i biblen at de sidste skal blive de første, udtaler Viggo sig. Men ellers er det nok for det meste pga. de er de første der er på banen at skyde, men de sidste der tager hjem, fordi vi tager ikke hjem før bestyrelsen har givet en omgang øl, siger Gunnar.

Viggo har ikke skudt med på holdet de sidste 2 års tid, men tager stadigvæk gerne med for hyggens skyld og det sociale. Gunnar Marcussen har været med fra starten også, men må erkende at han ikke kan komme på banen mere hellere, så derfor har de afløseren med for ham i dag, dette er Poul Erik Rasmussen.

Men foreningen har investeret i special udstyr som gør at Viggo og Gunnar kan komme med på banen at skyde også.

Her ses Viggo og Gunnar med formanden på banen. Se bedre billede kvalitet nedenunder teksten.

Hvorfor kommer i så igen og igen?
Jamen vi elsker sammenholdet, det sociale, og så skal vi jo støtte skytteforeningen, siger Viggo Hansen.

Ellers består holdet af:
Viggo Hansen, været med i 50 år
Gunnar Marcussen, været med i 50 år
John Christensen, været med i 50 år
Hans Christian Mikkelsen, været med i 49 år
Roland Hansen, været med i 40 år
Brian Marcussen, været med i 10 år
Poul Erik Rasmussen, første år

Foreningen viser deres værdsættelse ved at uddele lidt godt til ganen til holdet.
Formanden håber holdet vare ved.

Fra venstre, Roland Hansen 54 år, Poul Erik Rasmussen 68 år, Brian Marcussen 43 år, Hans Christian Mikkelsen 69 år, John Christensen 70 år, Gunnar Marcussen 78 år, Viggo Hansen 79 år. Se bedre billede kvalitet nedenunder teksten. 

Men hvad er korporationsskydning og hvornår startede det?
Formanden Thor Hattesen, kan ikke huske til andet end at det er noget foreningen har kørt med i alle de år han har været formand og medlem af foreningen.

Foreningen fyldte 80 år den 20 august i år, og måske det har været med næsten fra starten af?
Korporationsskydning startede som en form for firma hygge, hvor man kunne stille med et hold på 4-5 personer, og skyde lidt konkurrence skydning imod hinanden.

Nu har det dog udviklet sig til at det er for alle og enhver, så selv private folk der bare gerne vil hygge lidt, og støtte den lille forening, kan deltage med et hold. Vinderen på holdet vinder en præmie, og oftest hedder det sig at taberen skal give en omgang drikkevarer til det hold man har deltaget på.

Lykke Hattesen,
Broagerlands Skytteforening

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing