70 deltagere i ”irsk” søndagscafe på Broagerhus

Af Walther Jacobsen
Omkring 70 personer var mødt op til Ældre Sagens ”irske” søndagscafe på Broagerhus i søndags, hvor det startede med et varmt måltid
mad, en gang irsk cottage pie, bestående af hakket oksekød tilsat grønsager og krydderier med kartoffelmos henover.

Herefter blev der ”serveret” irsk musik fra gruppen Vise Versa, 4 personer som spillede kendte folkemelodier, som fødderne kunne vippe i takt med. Der blev også sunget og klappet med på sangene.

Så var der tid til en tår kaffe, dog ikke Irish Coffee, men dansk, med en irsk kage Leprechaun til, som er tilsat Øl (Guinness) for at fremhæve chokoladesmagen i kagen.

Vise Versa fortsatte herefter deres koncert med flere kendte sange.

Den irske kage var bagt af Karin Nygaard og Jan Schwartz og maden var leveret af Frk. Jensen i Skelde, som havde fået opskrift på pie af Karin og Jan. En rigtig hyggelig søndag med god mad, musik og sang.

Cottage Pie
4 personer
Retten kan forberedes i forvejen og sættes på
køl nogle timer, indtil den skal bages.
Ingredienser
1 stort løg (finthakket)
500 g hakket oksekød
2 store gulerødder (groftrevne)
2 stængler bladselleri (groftrevne)
2 fed hvidløg (finthakkede)
2 spsk. tomatpuré
1 dl. rødvin
2 spsk. Worcestershire sauce
2 dl. Bouillon
1 tsk. Tørret timian
2 tsk. Stødt Rosmarin
1 spsk. smør
Salt og friskkværnet peber

Kartoffelmos
1 kg. skrællede kartofler i tern
75 g smør
1 dl. piskefløde eller mælk
2 spsk. Parmesan
1 spsk. Rasp
Salt og peber

Fremgangsmåde
Sauter løg i en gryde med smør, til de er klare og bløde. Tilsæt kød og brun det godt ved høj varme. Skru ned for varmen og tilsæt gulerødder, bladselleri, hvidløg, tomatpuré, rødvin, worcestershire sauce, grøntsagsbouillon, samt timian, rosmarin, salt og peber. Kog det op og lad det simre i 10 min.
Tilbered imens kartoffelmosen.

Kartoffelmos
Kog kartoflerne i rigeligt vand uden salt, til de er møre. Hæld vandet fra og tilsæt smør og piskefløde. Pisk det godt sammen med en håndmixer, til mosen er cremet.
Smag den til med parmesan, salt og peber. Fordel kødsovsen i et smurt ovnfast fad og læg et låg af kartoffelmosen over. Drys rasp og lidt ekstra parmesan over.
Retten bages i ovnen ved 180 grader varmluft i 30 – 45 min.
Drys evt. hakket persillen over inden serveringen.

 

Leprechaun cupcakes

Ca. 24 cupcakes

Ingredienser:

2,5 dl Guinness

250 g smør

200 g mørk muscovado sucker

100 g kakao

1,5 dl cremefraiche

3 æg

2 tsk. Vaniljesukker

100 g mørk chokolade (smeltet)

300 g mel

1 tsk. natron

1,5 tsk. bagepulver

Pynt

100 g marcipan

Grøn frugtfarve

Udstikker som 3 kløver

Serveres i Irland til St. Patriks Day. Irernes nationaldag 17. marts.

”Trebladet Hvidkløver” er Irlands symbol en Shamrock.

Sådan gør du

  1. Start med at opvarme ovnen til 180 grader
  2. Hæld Guinness i en gryde sammen med smør og sukker, og varm det langsomt op til smørret er smeltet og sukkeret opløst.
  3. Pisk kakaoen grundigt ind i ølmassen og stil gryden til side.
  4. Rør nu cremefraiche godt sammen med æg, vanilje og den smeltede chokolade.
  5. Vend dernæst ølmassen sammen med chokolademassen, inden mel, natron og bagepulver forsigtigt vendes i den nu linde dej.
  6. Hæld dejen i muffinsforme og bag dem i ca. 15 min. Til de er gennembagt.
  7. Hold øje med dem. Lad dem køle af.
  8. Ælt marcipanen med grøn frugtfarve, og rul den ud.
  9. Udstik 3 kløvere og små stilke. Dekorer kagerne, evt. også med lidt guldstøv.

Leprechaun er et lille overnaturligt væsen, i irsk folklore. Nærmest som en ensom fe. Han deltager i fortræd.  Han afbildes, som en lille skægget mand iført grøn frakke og hat. Han har en skjult krukke med guld for enden af regnbuen. Lidt som vores gårdnisse.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing