Æ Als Knejte: Ikke alle kan reparere en knallert

Fra eftermiddagens optræden.

Tekst og Foto: Pia – fra Sognegården torsdag eftermiddag.

Thomas Steens foredrag emmede af humor og omsorg for hinanden. Det passede derfor perfekt denne  café-eftermiddag på Sognegården i Broager at indlede med Jens Rosendals ”Du kom med alt det der var dig”.

Æ Als Knejte blev startet i 2017 af 6 mand, hvoraf de 5 var falckreddere, der ønskede at bevare deres sammenhold, efter af Falck tabte licitationen i Sønderjylland. I dag er der 40 medlemmer og en venteliste. For at blive medlem skal man anbefales og godkendes. Medlemmerne har vetoret. Man starter som føl. Herefter gennemgår føllet et simpelt ritual for at avancere i klubben

Selv om de måske nok er nørder, er det ikke alle, der kan reparere en knallert, men klubbens formål er også det sociale fællesskab, hygge, at have det sjovt samt at hjælpe hinanden og støtte dem, der har det svært.

Klubben støtter i år Knæk Cancer og Børnenes jul, hvortil bl.a. Thomas’ honorar går.

I løbet af året finder mange arrangementer sted, f.eks. et månedligt møde med en køretur, ringridning, klubtur, weekendture, julefrokost og konfirmationskørsel der er blevet et hit.

Alt køre beruset på knallert bliver ikke accepteret.

Deres Dansktophit ÆAK17 har givet klubbens medlemmer mange sjove og spændende oplevelser og resulteret i nye bekendtskaber og en youtube film.

Som noget nyt har de i år lanceret en ”Æ Als Knejte rom” og en julekalender. Mange flere idéer ligger og venter fortæller Thomas Steen, inden eftermiddagen sluttes af med fællessang sammen med organist Frederik Quintus Bak og koret.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing