Ældre sagen – Rold Storkro 01.10. – 03.10.25

Rold Storkro 01.10. – 03.10.25

51 forventningsfulde personer tog afsted fra Broager ons. d. 1. okt. kl. 09.00 med Agerskov Turistfart og Agge som chauffør med kurs mod Rold Storkro. Ved middags tid var der stop på Rasteplads for at indtage en kæmpe grovbolle med æg/rejer eller roastbeef. Turen gik herefter videre nord på med et stop ved Vebbestrub Ismejeri hvor desserten blev indtaget, softice af virkelig go´ kvalitet til 10, 15 el. 20 kr. man skal nok søge længe efter så god en softice til de priser. Vel ankommet til Rold Storkro kl. 14.00 hvor der var udlevering af nøgler og indkvartering. Så gik turen til Rebild Centret og Thingbæk kalkminer (Kalk – Kilder og Kunst). Her var der guidet rundtur i centret og i kalkminen, hvor der var opsat skulpturer af billedhuggerne Bonnesen og Bundgaard

Afgang næste dag tor. kl. 09.30 for at køre til Vikingeborgen Fyrkat ved Hobro, som netop er optaget på UNESCO`s verdensarvsliste. Her var der tur rundt i anlægget med guide som kunne fortælle historien på en medrivende måde. Tilbage til Rold Storkro hvor frokosten ventede. Kl. 13.30 var der afgang til Koldkrigsbunkeren Regan Vest fra 70`erne, hvor vi blev lukket ind i hold à 10 personer med et kvarters mellemrum, hvor der var guidet tur rundt i anlæg, både interessant og lidt skræmmende. Efter Regan Vest var der gåtur langs ved Lindenborg Å (ca. 2 km) tilbage til kroen, for dem der ville. Der var anlagt en tunnel hvor der var anlagt en hængebro igennem over åen som blev indviet i april i år af Dronning Mary. Om aftenen efter spisning var der fællessang/underholdning med trubaduren Axel Meilholm.

Efter check ud fra værelserne stod bussen klar til afgang med en tur i det smukke Himmerland med Bente (ejer af kroen sammen med sin mand og en mere) som guide. Der var stop ved Rebild bakker, hvor man hver d. 4. juli fejrer udvandringen til Amerika med taler osv. Der var indhentet tilladelse til at køre i Rold skov med bussen, hvor der var ophold i Troldeskoven og ophold ved store Økssø, hvor den medbragte sandwich blev indtaget. Bente blev sat af ved Rold Storkro igen, hvorefter turen gik hjemad, jah, vi skulle jo lige ind på Vebbestrup Ismejeri og ha` en softice. Kl. 18.00 holdt vi igen på P plads ved kirken.

Virkelig dejlige 3 dage med spændende oplevelser, go`mad og hyggeligt samvær og ikke en dråbe regn fra oven.

/Walther

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing