Ældresagens besøg hos Brand og Redning 10. april

Den 10. april ventede 30 personer ved hovedindgangen hos Drift og Beredskab på Ingolf Nielsens Vej i Sønderborg.

Beredskabschef Allan Dalager båd velkommen inde i kantinen, hvor han meget grundigt og informativt gennemgik organisationen i huset og hvordan det fungerer.

Funktioner i bygningen
Brandstationen fylder kun lidt af huset, som også rummer værksted/vaskehal for kommunens biler og garageanlæg til biler fra Vej og Park.

Vagtcentralen holder øje med vejbanetemperaturen og hvorfra Egernsund og Chr. X’ bro fjernstyres samt saltlageret parat til glatte veje. Her ligger også udrykningsdelen hvorfra Brandvæsenet bliver kaldt ud mm., samt tyverialarm i kommunens bygninger. Ligeså befinder også Brand og Redning sig her, hvor brandfolk hører under, samt lokaler med vaskemaskiner til indsatsdragter og røgdykkerudstyr efter indsats ved brand, hvor kommunens Frivillige Brandværn har været i funktion. En sådan vaskemaskine koster den nette sum af 170.000 kr.

Hjælpemiddelcentralen
Herfra udleveres og serviceres hjælpemidler som kommunens borgere bliver godkendt til eller allerede har i brug.

Materialegårde lagt sammen til én
Det kom bag på de fleste, at ”huset” var så omfattende og indeholdt så mange funktioner.

Alle de ”gamle” materiale gårde i Broager, Gråsten, Nordborg, Sønderborg er blevet nedlagt og det hele samlet i den nye bygning, så man kunne opnå en synergi. Selve huset kostede 130 mill. at opføre og er pt. den eneste af sin art i Danmark.

Afslutning
”Efter Rundvisning og spørgsmål var der afgang til ”Sundhalle”, hvor der blev disket op med kong Fiddes livret ad libitum, som var virkelig godt tilberedt og smagte fortrinligt. En virkelig god eftermiddag/aften” fortæller Walther Jacobsen.

Pia

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing

Det kom bag på de fleste, at ”huset” var så omfattende og indeholdt så mange funktioner