Aktivt par fejrer krondiamantbryllup

Sonja og Helmuth Hansen kan søndag den 29. marts fejre krondiamantbryllup.

Sonja er født og opvokset i nærheden af Blokhus i Vendsyssel sammen med sine 2 søskende.

Helmuth kommer fra en landejendom i Dynt, hvor han voksede op i en søskendeflok på 4. Forældrene havde både ungkvæg, kreaturer og rideheste. Da faderen ønskede at sælge ejendommen, valgte Helmuth at købe den – men Sonja ville ikke flytte – så det blev deres datter Evy, der overtog stedet.

1961 blev et begivenhedsrigt år for sønderjyden Helmuth og Sonja fra Vendsyssel. De sagde ja til hinanden på Sønderborg Rådhus på Helmuths mors fødselsdag, samtidig med at de byggede hus på Østermarken, hvor de flyttede ind med deres 2-årige søn Roy. Samme år blev Helmuth udlært hos smedemester Juhler i Sønderborg, hvor han blev fastansat.

Den lille familie havde nu en fast base for deres fremtidige liv sammen. Efter nogle år kom datteren Evy til.

I 1974 blev huset på Bakkevænget bygget og hele familien flyttede til dette nye boligområde, hvor de har den flotteste udsigt både til Tyskland og ud mod Dynt og Skelde.

Hjemmet

Hjemmet emmer af minder, historier og hjerterum. Familieportrætter blander sig med Helmuths elskede heste, nips og inventar, der dækker flere årtier, hædersbevis fra Ringriderforeningen og en pokal vidner om et aktivt liv på Broagerland.

Børn og svigerbørn bor i dag i hhv. Dynt og Skelde og de 2 børnebørn – Jonas i Mølmark og Caja i Kolding. Alle pryder i væggen i stuen.

Selv 2 små mærker på et køkkenskab fortæller historien om Sonja og Helmuths glæde over familien. Det er mærker fra de 2 gange Jonas og Caja væltede med en køkkenstol.

Helmuth’s arbejdsliv

Kort tid efter at Helmuth blev udlært fik han tilbudt job hos Fr. Petersens maskinfabrik i Smøl som maskinarbejder. Fr. Petersen kunne fornemme, at Helmuth var god til at tale med folk, så han tilbød ham at blive rejsemontør – et job der indebar megen rejseaktivitet til teglværker i Europa med nogle afstikkere længere væk.

I 1976 gik turen til Irak. To gange 3 uger, hvoraf den første tid var introduktion til landet, regler mv. hvorefter arbejdet med at opbygget et nyt teglværk gik i gang. En overraskelse var, at i Irak holdes der ikke rejsegilde. Maskinerne blev i stedet velsignet ved en ceremoni, hvor får blev ofret.

”Det var spændende også at opleve en meget anderledes kultur. Jeg fik noget tøj med hjem til Sonja, som jeg naturligvis gerne ville takke for, men måtte jeg sige tak til en kvinde? Det blev accepteret ved at hun stod i døren og jeg nikkede anerkende. En anden gang havde kvinden set nogle dameblade, som jeg læste i for at fordrive tiden. Hun spurgte om kvinder gik sådan klædt i Danmark, hvilket jeg nikkede ja til. Resolut udtaler hun: Så bliver jeg ikke i Irak!

Jeg skulede hen til hjemmets overhoved, for havde jeg mon overtrådt deres regler. Men, nej han sagde blot, at hun altid gik sine egne veje og at det var i orden. Jeg ved lettet.” fortæller Helmuth.

Efter tiden hos Fr. Petersen, gik turen til Slagteriet i Blans, hvor Helmuth sluttede sit arbejdsliv.

Sonjas arbejdsliv

Sonja startede som hjemmearbejdende, men blev senere dagplejemor. Sonja fortæller ”Det egnede jeg mig ikke til, for jeg var lige så ked af det som børnene, når de var gamle nok til at starte i børnehave”.

I 1971 begyndte Sonja i et job om rengøringsassistent på Broager skole, men da Villy kontaktede hende om et job i hallen, både i cafeteriet og som rengøringsassistent var hun ikke i tvivl.

Det blev 30 år i Broager-hallen – indtil 2002, hvor der kom ny leder og Sonja droslede ned til nogle få timer inden hun helt stoppede.

”Det blev en livsstil for mig. Jeg kiggede ikke så meget på timer for jeg nød samværet med de unge mennesker. Ofte hører jeg en og anden hilser med et ”go’dav mor”. Det er en af de knægte, som opholdt sig mange timer i hallen og som nu er en voksen mand. Det vækker hver gang minder om den dejlige tid” fortæller Sonja med smil på læben og glæde i øjnene.

Et barn på gaden synes også det måtte været dejligt med 2 ’farere’. Altså den far, der kom med avisen hver dag og ham, der kom hjem i weekenden. Helmuth var ham i weekenden og Sonja’s far var ham der kom i hverdagen.

Fritidslivet

Igennem mange år har Helmuth været en del af Broager Ringriderforening. Et diplom på væggen fortæller om udnævnelsen til æresmedlem og en habil ringrider med held til at ramme selv de små ringe. Også Sonja red med, men som hun grinende sagde, så skulle hun jo også hilse på alle dem hun kendte, så fokus på ringen med det lille hul, som hun skulle ramme, var ikke altid lige stor.

Hun nød dog at passe og fodre deres heste, mens det stod på i den gamle rideskole i Dynt Mølle og ved Helmuths barndomshjem.

Sonja har dyrket sport i mange år, lagde dog tidligt i livet håndboldskoene til side, men fortsatte med fodboldstøvler indtil hun blev 56 år, hvor hun synes det blev pinligt at skulle sige sin fødselsdato ved opstilling af hold, når de andre spillere endnu ikke var født endnu det år du var født.

I dag er det keglen, krolf og kortspil, der fylder ugen ligesom et månedligt ”pige”komsammen med veninder fra skolen og en hyggelig snak med naboerne mens mændene spiller kort.

Helmuth er aktiv på Broager plejecenter, hvor han viste sin kogekunst, som Sonja slet ikke kendte til. Så en dag han kom hjem, havde hun købt ind til frikadeller og køkkenet blev overdraget til ham.

Han er desuden revisor i Cathrinesmindes venner, Grundejerforeningen og Pensionistforeningen og får også tid til at spille kort både på Broagerhus og med naboer.

På trods af mere og mindre alvorlige sygdomme gennem årene klarer parret sig stadig selv med lidt hjælp fra børnene, der står klar når der bliver kaldt.

Festen

Årsagen til søndagens fest mellem vendelboen Sonja og sønderjyden Helmuth var et kærligt blik og en dans til et bal på Terndrup kro, hvor Sonja tjente som stuepige og Helmuth morede sig sammen med de andre soldater fra Hvorup kaserne ved Aalborg.

Dagen fejres med festmiddag på Den gamle kro i Gråsten sammen med familie og venner, der for nogles vedkommende kommer langvejs fra.

Krondiamantparret frabeder sig morgensang for at kunne være parate til at byde de inviterede gæster velkommen.

Broue Tidende ønsker Sonja og Helmuth Hansen hjertelig tillykke med dagen.

Pia