Brunsnæs-Iller- Busholm landsbylaug.
Grete Martensen, der er formand i landsbylauget, fortalte i efteråret om et projekt med etablering af muld(mult)toilet på gendarmstien i Brunsnæs.
Et stort ønske fra Landdistriktsudvalget, der repræsenterer de enkelte Landdistriktslaug og står for at få toilettet gjort klar.
Tilbage i 2024 blev der sendt ansøgning til Sønderborg kommune, der ikke har indvendinger mod en etablering. Landzonetilladelse gives med den begrundelse at pladsen, hvor det ønskes opsat, ligger i et turismeområde med udviklingspotentiale med sin geografiske placering ved kyst, skov og nærhed til den dansk-tyske grænse.
Placeringen bliver ved en eksisterende shelterplads, hvilket giver god mening idet vandrere ikke længere vil forrette i naturen, men bruget toilettet. Det vil forbedre hygiejnen i området og gøre det sikrere at betræde området samt gavne naturen.
Udformning og valg af materialer samt placering vurderes ikke at være i strid om kommunens praksis og de hensyn planmyndigheden skal tage.
Ventetiden
På daværende tidspunkt var planen, at man skulle igennem vinteren for at kunne grave det dybe hul, der er grundlaget for toilettet. Herefter skulle et lille hus sættes op og alt dette er sket allerede i januar klar til at tage imod de mange vandrere, der forventes at tage på korte eller lange ture på Gendarmstien.
Placering
Toilettet er placeret mellem træerne ca. 50 meter øst for shelteret (se placering på nedenstående kort). Oversigtskort som viser eksisterende shelter (husnummer 43) og placering for muldtoilettet (rød cirkel m. kryds) på matr.nr. 122, Illerstrandvej, Brunsnæs.
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing