Nye aktiviteter starter op og igangværende aktiviteter herunder de kreative værksteder vækster, ligeledes stiger antal brugere af Broagerhus og medlemsantallet nærmer sig 700.
Beretning fra Generalforsamling på Broagerhus Broager, d. 25.2.2026
Vi kan se tilbage på 2025, endnu et år med mange aktiviteter på Broagerhus. I foråret besluttede vi at udskifte lydanlæg (højtalere, mikrofoner m.m.) i det store lokale på 1. sal, da det gamle anlæg fra 2017 ikke var tidssvarende mere. Ligeledes er der blevet installeret nye hæve-/sænkeborde og ny strømføring i lokalet, hvor der bl.a. er maler-, broderi- og sy værksted
Det var tale om investeringer på ca. 205.000, 00 kr. og derfor vi har været i gang med at søge fonde og det er lykkedes, at få støtte fra Norlys Vækstpulje på kr. 75.000,00 og fra BHJ-Fonden på kr. 75.000,00 og de sidste kr. 55.000,00 har vi kunnet klare via drift og opsparing.
Der mange aktiviteter i gang i huset og som noget nyt, er der startet et broderihold op onsdag formiddag, derudover er der strikkehold, sy hold, malehold, trædrejer hold, keramikhold kortspillere m.m., på vores hjemmeside kan man se alle de aktiviteter der foregår på Broagerhus.
Vores nye hjemmeside og vores nye medlemsadministration er nu implementeret og mange har allerede været logget på vores nye system og foretaget registreringer, tilmeldinger m.v. Vi kom lidt skævt ind i 2026 idet der blev lavet en forkert kørsel på kontingent opkrævning med det gl. kontingent. Men det blev hurtigt korrigeret og den rigtige kontingentopkrævning kom frem til alle.
Ældresagen og Pensionistforeningen er også flittige brugere af Broagerhus. Bestyrelsen har også 2025/2026 arrangeret ”de 5 onsdage” med et varieret program.
Julemarked på Broagerhus blev afholdt for 3. gang sidste år d. 15. og 16. november. 38 udstillere var med til at skabe en hyggelig julestemning og duft af glögg og julebag spredte sig på 1. sal, den berømte brødtort var igen populær, 1863 besøgte vores julemarked og det er ny rekord.
I løbet 2025 har der været varierede og spændende udstillinger i vores udstillingsområde i stueetagen. Det er Liss Lindholm som er vores udstillingskoordinator.
Bestyrelsen arbejder p.t. på, om vi kan få mere ovnkapacitet m.m. i keramikværkstedet, der er tale om investeringer for over kr. 200.000,00. Derfor arbejdes der med fonds-ansøgninger i disse måneder. Ligeledes er maskinerne i træværkstedet ved at være godt slidte og der arbejdes ligeledes med fondsansøgninger til dette, ca. kr. 30-40.000,00 vil det beløbe sig til. Bestyrelsen har besluttet, at arbejdet med førnævnte opgaver startes i andet kvartal, da der kommet fondsmidler allerede.
Medlemstal er støt stigende og vi er nu på ca. 700 medlemmer af Broagerhus, det er glædeligt, at så mange støtter op om vores Medborger- og Kulturhus. Der er en sund økonomi og en god drift på Broagerhus kunne kasserer Gunnar Glindvad Kristensen berette, Gunnar valgte at takke af, efter at han har været kasserer siden vi startede Broagerhus i april 2017, en stor tak til Gunnar for hans store indsats.
Broagerlands Lokalarkiv der lejer sig ind på Broagerhus, har også haft et højt aktivitetsniveau og har gennem året haft mange aktiviteter og besøgende.
Formanden sluttede med en stor tak til alle de frivillige for det store arbejde de har ydet i året der er gået, også en stor tak til alle der bruger medborgerhuset i Broager og ikke mindst en stor tak en virkelig aktiv bestyrelse og suppleanter, der har været mange times arbejde med de at få de nye systemer og hjemmesiden implementeret, så endnu en gang tak min bestyrelse.
Den nye bestyrelse består nu Erik Krogh, Vagn Peter Petersen, Janne Freksen, Karin Gerber, Henning Norup, Gerd Bargum Petersen og Palle Klausen alle bosiddende i Broager. Suppleanter er Kristian Pallesen og Bent Moldt h.h.v. bosiddende i Broager og Sønderborg.
/E.Krogh
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing