
Af Kristian Pallesen

Malene Vinther Sørensen og Tim Schwennesen mener, at de allerede er kendte som frisører. Begge er de uddannet hos Teddy i Egernsund, og siden har Tim Schwennesen i syv år drevet herrefrisørsalon i Kløvermarken i Sønderborg, mens Malene Sørensen har arbejdet som udlært både ved Teddy og senest i Gråsten.
-Jeg stoppede lige før jul og begyndte her i Broager den 6. januar, fortæller hun og bekymrer sig ikke om deres evner til at arbejde sammen.
-Vi er ansat på lige vilkår, og vi er fast aflønnede. Jeg kørte træt i alt det papirarbejde, der følger med at være indehaver selv. Så jeg solgte for fem år siden og har så lavet alt muligt i en periode. Nu har jeg fået mulighed for at starte op igen som ansat, oplyser en forventningsfuld Tim Schwennesen. Den nye salon har onlinebooking på adressen
https://nejsvejs-frisoer.planway.com/
-Planen er, at vi vil være her i mange år, og vi har plads til, at der kan komme én frisør mere ind. I et ledigt lokale har vi planer om at give plads til en kosmetolog eller lignende, negletekniker eller botox-behandler. Det er fremtidsplanerne.
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing