Dengang jeg kom – og nu!

Onsdag den 12. august startede Broager Plejecenter op på efterårssæsonens Onsdagscaféer med et ”wake up call” af et foredrag med Jalil Hariri – indvandrer fra Irak – der fortalte om sin opvækst i Bagdad og sit liv i Danmark og ikke mindst sit syn på udviklingen i samfundet.

Han sammenligner med fortællingen om ”Kejserens nye klæder”. Alle kan se det men ingen tør sige det – Jalil Hariri tør. Han er åbenlys modstander af at samfundet alt for ofte bukker sig og retter ind i forhold til krav fra andre trossamfund og ikke kæmper for alle de værdier, som hidtil har gjort samfundet i Danmark til noget unikt, der er værd at værne om. ”Den danske sang”, vores barndoms Eskimois og nydelsen negerkys, Pippi langstrømpes høvdingefar, har ord og vendinger som for nogle kan føles som diskriminering. Det er jo blot vores historie og kultur, som vi kender så godt og den der gør os trygge.

Forhistorien

Jalil Hariri kommer med en opvækst i Bagdad fra 1945 til midt 70 erne. Et Irak der undergår store omvæltninger.

Fra politisk diktatur med trosfrihed ude i samfundet til borgerkrig med hvad deraf følger. I hans hjem skulle man være gode muslimer. Men Jalil har altid været en rebel, der stiller spørgsmål og afprøver det forbudte, hvilket ofte gav prygl.

Han har gennem helt sit liv og virke i Danmark kalde ”en spade for en spade”, og det har han tænkt sig at fortsætte med, fortæller han med et smil på læben.

Uddannelse

Jalil får en meget fin studentereksamen og søger herefter ind på ingeniørstudiet. Moderen ville dog heller at han blev læge, så ansøgningen blev ændret hvilket han aldrig har fortrudt.

Med afsluttet lægeuddannelse og en smule erfaring, kom han til at arbejde på et skandinavisk Røde Kors hospital under Borgerkrigen i Irak. Her mødte han den danske læge Ole Munch Hansen, som kom til at betyde alt for Jalils fremtid og arbejde. Som læge havde Jalil også sine meningers mod, hvilket ikke var velset i Bath-partiet. Det resulterede i en forflytning til en meget lille klinik ”på Lars tyndskids mark”, som Jalil udtrykte det. Så købte han en enkeltbillet til Danmark, hvor han kontaktede Ole Munch Hansen.

Jalil blev ansat som volontør på Glostrup Hospital, men fri kost og logi. Han flyttede ind på Sygeplejekollegiet – som blev kaldt ”Hotel Erotica” af taxavognmændene. Vi er tilbage i 70er, så det danske frisind blomstrede. Noget af et kulturchok.

Jalil uddanner sig efterfølgende til Patolog og ansvarlig for oprettelsen af screeningen for livmoderhalskraft. Dette førte ham til 25 år på Sønderborg Sygehus, hvor han fortsatte med sine kampe om de danske værdier. Hvorfor bruge 500.000 ts. kr. på et vaskerum til muslimer, når man ikke har råd til at reparere en elevator, som alle bruger og er speciel nødvendig for gangbesværede, var et af spørgsmålene, som han stillede ledelsen.

Han sætter sin ansættelse på højkant, da man beslutter, at korset skal fjernes fra kirke på sygehuset. Her indgås et kompromis om at det bliver stående, men fjernes ved muslimske arrangementer.

Oplevelsen af Danmark 1970erne

Jalil Hariri mødte stor imødekommenhed og hjælpsomhed. Han blev mødt med åbenhed og venlighed, hvilket alt sammen har givet ham et liv med mange positive oplevelser.

Netop derfor generer det ham, at alt for mange indvandrere kan være så utilfredse og ønsker at det danske samfund retter ind efter deres kultur og tro, når langt de fleste er flygtet fra et land, som de var utilfredse med at bo og leve i.

Noget han finder mærkeligt, er at man gerne må fortælles vitser om blondiner og grine uhæmmet, men vé den, der fortæller en om udlændinge.

”Hvori ligger forskellen?” spørger han forundret.

Fra muslim til kristen
På et tidspunkt beder Ole Munch Hansen Jalil komme til et møde om søndagen. Jalil spørger overrasket ”Kan man godt holde møde om søndagen, skal du ikke i kirke – er du ikke kristen?” hvortil Ole Munch Hansen svarer ”Jo, jeg er kristen men jeg behøver ikke besøge kirken hver søndag”. Det blev den øjenåbner, der senere fik Jalil til at tænke kristendom kontra den muslimske tro.

Ligesom Jalil og hans sønner, som han har sammen med sin kone Dorthe, hurtigt blev danske statsborgere, valgte han derfor for en del år siden også at lade sig døbe. Det blev i Kegnæs kirke, hvor kun hans ene søn og svigerdatter fik besked, fordi der skulle være 2 vidner.

Holger Danske

Jalil Hariri har skrevet bogen med titlen ”Indvandreren og Holger Danske”. Han slutter bogen med en opdigtet dialog, hvor forfatteren forsøger at råbe den nationale sagnhelt, Holger Danske, op for at tale om kulturmøder og integration.

Find mere på nettet om Jalil Hariri ved blot at skrive ”Jalil Holger”.

Pia