Dét derbatter 06.10.2025

Socialdemokratiet har nu i et par år været tovholder på en del debatmøder rundt omkring i kommunen ud fra konceptet Detderbatter. Hver gang med et forskelligt tema. Deltagerantallet har svinget fra 15-120.

I mandags var der til debatmødet omkring folkeskolen mødt godt 45 deltagere op. Det var en god blanding af lærere, pædagoger, forældre og kandidater der stiller op til kommunalvalget fra flere forskellige partier.
Under debatten ved bordene blev der noteret flittigt og disse noter samt input fra oplægsholderne bruger vi fremadrettet i vores udvikling af folkeskolen og i SFOèn.

Vi ønsker at styrke den lokalpolitiske debat og fortsætter rækken af debatmøder, også mellem valgene, når vi finder et godt emne. Det kan både være et lokalt tiltag eller et mere generelt som her med folkeskolen”, fortæller Erik Lorenzen (A).

Debat om udviklingen af Folkeskolen.
Folkeskolen er under forandring. Nye krav, nye muligheder og nye forventninger præger hverdagen for både elever, medarbejdere og forældre.
Med den nye folkeskoleaftale åbnes der op for spændende initiativer som juniormesterlære, og samtidig skal vi sikre, at flere elever kan rummes og trives i almenområdet.
Det stiller krav til både faglighed, samarbejde og nytænkning – og det kræver, at vi lytter til hinanden og deler viden og erfaringer.
Samtidig investerer vi i Sønderborg Kommune historisk mange midler i at modernisere vores folkeskoler. Vi forbedrer indeklimaet, opdaterer faglokaler og skaber rammer, der understøtter fremtidens undervisning og trivsel.
Der var lagt op til en spændende og idérig aften, hvor alle på tværs af interesser og politiske tilhørsforhold var velkomne da Socialdemokratiet inviterede til møde på Broagerhus, mandag den 6. oktober.

Korte indlæg og tid til debat
Programmet for Det DerbAtter om Folkeskolen fremtid indledtes med fire korte indlæg, der max varede ti minutter.

Indlæggene var:
– Sådan styrker vi almenområdet på vores folkeskoler v/ Anders Bondo Christensen fhv. formand for Danmarks Lærerforening.
– Fokus på den praktiske del af Juniormesterlære V/ Annette From Skoleleder ved FGU i Sønderborg.
– Skolernes årti – Fremtidens skole i Sønderborg Kommune v/Jesper Smaling, Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget.
– Sådan styrker vi fritidstilbuddene i vores skoler v/ Mette Tolstrup Ringstrøm Andersen, Næstformand for BUPL Sydjylland.

Efter de korte indlæg var der åben og fri debat og dialog ved bordene. Selvom Socialdemokratiet er arrangør og byder på kaffe/the, vand og kage, er arrangementet ikke politisk. Det eneste, der krævedes for at deltage, var interesse for Folkeskolen, og gerne bidrage med ideer og inspiration til den fortsatte udvikling af Folkeskolen.

Pia

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing