Dilettant er en succes i Skelde

Dilettant er en succes i Skelde.

Der er dømt romance, intriger og en rap frk. Olsen

Børge er en hyggelig landmand og samtidig viceborgmester i kommunen.

Han mener egentlig selv, at han har fod på det meste, men i hjemmet er det hans kone, Beate, der styrer løjerne.

En dag kommer der besøg af en smart sælger som får en snak med Børge, men Beate blander sig! Så blev udfaldet et helt andet.

Børge har som landmand lidt jord. Det er der købere til – har de rent mel i posen?

Nu går det hurtigt for der sker nærmest en kædereaktion af ting startende med et uheld, hukommelsestab, en bejler til datteren og en ny regnskabsfører.

 

Fuldt hus

Ved den første forestilling blev der serveret stegt flæsk med persillesovs. Den menu er altid en succes og passer fremragende til en god gang dilettant på sønderjysk.

Til eftermiddagsforestillingen fyldte 90 gæster godt op i salen, hvor kaffe med lagkage altid er et hit.

 

En fast lokal tilskuer fortæller

”Alt er som det plejer at være – og sådan forventer vi det når møder ind til årets dilettant på Frøken Jensen i Skelde. Vi var til premieren, hvor skuespillerne lige skal varme op, så der er de smuttere, der gerne må være, de er med til at gøre det festligt og folkeligt med ekstra grin.

Grin var der masser af. At stykket spilles på sønderjysk, hvor ordstilling og tryk på stavelser ofte er forskellig fra originalstykket gør at det bliver uhøjtideligt og humoren strømmer ud over scenekanten og rammer os alle. Jo, selvfølgelig skal man spidse ører så der bliver grinet de rigtige steder, men det giver stykket en ekstra dimension så vanvittige og pinlige optrin bare bliver sjove.

Vi kan varmt anbefale at se amatører fra Skelde Gymnastikforening spille dilettant – også i år. Vi vidste hvad vi gik ind til da vi trådte ind i salen og vi fik hvad vi forventede, forviklinger, intriger osv. Vi gik hjem, mætte og med stort smil på læben.” slutter Børge og Nora Hansen.

Pia

Billeder er fra Frøken Jensen Facebook side og lånt med tilladelse fra fotograf.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing