Efter mange år på Smedegade i Broager flytter Dyrepraksis Pilegaard
den 16. marts 2026 til nye lokaler på Amtsvejen 15 i Nybøl
I bygningen, hvor også Bager Kock har forretning blev der ledige lokaler, da Min Bolighandel flyttede deres kontor til Sønderborg. Det er en lokation, som mange passerer forbi hver dag. Den vil her være mere synlig end på adressen i dag.
Dyrepraksis Pilegaard blev etableret den 1. maj 2012 af dyrlæge Kathrine Pilegaard primært som en udkørende heste- og smådyrspraksis med udkørsel fra Broager. I 2015 blev søsteren dyrlæge Louise Pilegaard medejer.
For Kathrine og Louise Pilegaard lægger stor vægt på, at det er dyrene, der er i centrum, og at der altid vil være god tid til behandlingerne, så både dyrene og ejerne føler sig trygge.
Klinikken tilbyder
Blandt flere andre behandlinger også kiropraktisk og medicinsk behandling, vaccination, chipmærkning, drægtighedsscanning og kastration af heste og kæledyr.
Fremtiden
Der sker ingen ændringer i tilbud og bemanding, ligesom der stadig vil være udkørende dyrlæge.
Åbningstider vil også være de kendte men lejemålet gør det muligt at indrette i flere rum således at praksis og kontor kan adskilles.
”Når vi er kommet på plads tænker vi på at byde ind til en åbningsreception, så nuværende og nye kunder kan se hvordan vi har indrettet os” fortæller Kathrine Pilegaard.
Pia
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing