En konfirmation udenfor de vante rammer – del 2

Broager, Lørdag d. 17. maj, henad ved 22-tiden.

Ahh, endelig kan skjorten smides, og bukserne knappes op, efter en lang og god konfirmationsdag. De sidste gæster er sendt hjem, vi havde valgt at tage bedste- og oldeforældre med hjem til os, for at slutte dagen helt af, som vi også gjorde efter Frederiks konfirmation.

Selve dagen forløb stort set så godt som den kunne. Vejret var godt, solrigt, skyfrit og passende varmt. Vi startede cirka 7.30 med morgenmad hjemme på matriklen, hvor dagens første gave også blev afsløret. Den unge frøken havde i forvejen sørget for en gæstebog, og den blev nu suppleret med et polaroid kamera, så man ikke kun kunne læse alle hilsenerne, men også få et tilbageblik på hvordan de nu så ud, de gæster der havde været med :-). Efter morgenmaden og badet, kom turen til håret. Efter flere prøveopsætninger op til konfirmationen, følte vi os godt klædt på til selv at sørge for det. Det gik da også, dog ikke uden lidt råben og tårer, alt i mens Frederik og jeg ordende de sidste detaljer ved bilen, så den skinnede som en sol.

Vi blev rettidigt færdige og begav os op imod Dybbøl Kirke, og fandt heldigvis en parkeringsplads, til trods for at det tidlige hold så småt var på vej ud af kirken efter deres konfirmation, og var på vej ud i biler, motorcykler, lastbiler mm. Jo tættere vi kom mod kirken, jo flere sommerfugle begyndte der at melde sig, nu var det lige om lidt det skulle være. Selve kirken var næsten som jeg huskede den, og ganske rigtigt var det de samme lamper som jeg havde bøvlet med for alt for længe siden. Selve kirkehandlingen var fin, specielt med de personlige historier præsten kunne fortælle. Det er meget imponerende hvor præcist et billede hun havde fået af vores “unger” i den tid hun har været sammen med dem.

Efter konfirmation, udmarch og afhentning af gaveposer i sognegården, gik turen mod Høruphav, mere specifikt Hotel Baltic. Som tidligere nævnt, var det Annesofie der havde dikteret køretøjet og faktisk også hele dagen. Det lykkedes dog alligevel at overraske hende, da chaufføren havde sørget for en personlig nummerplade. Turen gik rundt i og omkring Sønderborg med flere stop undervejs, for at tage lidt billeder, blandt andet på Kong Christian den X’s Bro, hvor en broåbning, gav mulighed for boldjonglering og fotosession imens. Da de sidste billeder blev taget, vendte de snuderne mod Baltic, hvor vi stod og tog imod dem. I øvrigt var der nærmest tale om en mindre ghetto i Hørup den dag. Hele hotellet var optaget af selskaber fra Broager.

Selve festen gik planmæssigt, der var ikke noget at udsætte hverken på maden, betjeningen eller lokalerne. Det var bestemt lige som det skulle være. Som tidligere nævnt, drog en lille del af selskabet mod Broager bagefter, for at slutte dagen helt af.

Søndagen blev brugt på at puste ud, kigge lidt nærmere på gaverne, samt få bestilt takkekort.

Her i ugerne efter har jeg talt med en del forældre, og man snakker jo ganske naturligt om hvordan deres dag var. Nogle er melankolske, da de ikke har flere børn der skal konfirmeres, nogle er blevet en del erfaringer rigere så de forhåbentligt undgår alt for meget stress og jag næste gang de skal i ilden, og nogle puster stadig ud efter den store dag.

Så blev det mandag. Den forjættede blå mandag, hvor overgangen fra barn til ung voksen bliver markeret med at man trygt overlader sit unge mennesker i fremmede hænder, med destination mod et fremmed land, overladt til sig selv. Eller det føltes i al fald sådan, når ens unge menneske drager afsted, totalt selvstændigt og har sørget for stort set alt, uden indblanding fra de “rigtige” voksne, nemlig forældrene, der står tilbage af vinker og er urolige, ængstelige, og måske lidt bange, For hvad skal der nu ske i den store park, i den store skov, et stykke syd for Hamborg.

Til trods for at vi havde prøvet det før, og kendte de voksne der skulle med fra ungdomsskolen, og her vil jeg igen fremhæve det gode stykke arbejde der bliver gjort derfra. Jeg er sikker på at de, lidt overdrevne, bekymringer vi havde ville have været endnu større, hvis vi skullet have sendt Annesofie afsted på en spritbåd til Flensborg, og med bus retur.

Den største bekymring for os, var nok om Annesofie nåede bussen på vej hjem, og om hun nu havde nok tøj med og på, for hvad nu hvis der regnede, eller begyndte at sne i maj..

Nuvel, vi fik en glad og træt Annesofie retur fra en dejlig tur, hvor der, selvfølgelig, havde været styr på det hele. Retur efter en lang, god dag, som en god afslutning på en dejlig konfirmation.

Konfirmation er en lidt mærkelig størrelse. Selvom at udvikling sker gradvist med større eller mindre trin, sker der alligevel noget eftertrykkeligt i forbindelse med konfirmationen. Det er som om barnet, den unge voksen, lige pludselig er skudt i vejret. Ikke rent fysisk, men mentalt. Om det er omverdenen der behandler den unge voksen anderledes, eller om det er den unge voksen der handler anderledes ved jeg ikke, men prøv at læg mærke til det. Det at blive konfirmeret ændrer altså en.

Tak for at du havde lyst til at læse med, indtil næste gang.

Jesper

Læs eller genlæs Jespers første fortælling: En konfirmation udenfor de vante rammer – del 1