Af Kristian Pallesen

Med Erik Breums død er et helt særligt menneske i lokalsamfundet gået bort. Han blev bisat fredag i Dybbøl kirke, hvor sognepræst Malene Freksen i sin prædiken vekslede mellem bibelske citater, Erik Breums liv med sine nærmeste og udvalgte læsninger og samtaler.

Det gjorde præsten smukt, nærværende og rørende og kan ikke  ydes retfærdighed i denne omtale, som derfor er uddrag med sognepræstens omtale af Erik Breums især udadvendte liv, der minder os om de livsværdier han lagde til grund i sit virke – at være noget for andre. Marlene Freksen sagde bl.a.:

Breum elskede naturen; at gøre sig nyttig i høsten, selv var han født i september.  Han holdt af det håndfaste og meningsfulde liv omkring kernen af det daglige brød og alt levende omkring sig.

Om kærligheden  – et nedslag i Erik Breums liv.

Erik Breum elskede det lokale,  sit Broueland. Men dig Alice elskede han endnu mere og det siger jo ikke så lidt.

For det var dig, der pga. seminarieuddannelsen i Haslev fik ham med til Sjælland  først på et højskoleophold og siden til Næstved i bogholderiet.

Ganske kort tid efter jeres forlovelse blev Breum headhuntet ville man i dag sige til Broager kommunekontor (man sagde endnu ikke rådhus) -og hvilken lykke.

Breum havde to krav, det ene var, at der var et lærerjob til dig Alice, og det var der til alt held på Broager Skole og det andet var, at der skulle være et hus og det var der på IP Nielsens vej og senere får I sparet så I har til udbetalingen til grunden på Drosselvænget og så tegner kommuneingeniør, Hestehave, huset som siden da I børn kommer til er blevet udvidet.

Men må jeg sige… hvad var denne flotte karriere, hvad var alle disse hæderstitler, hvad var det hele egentlig værd,

Det ville være et rungende malm og en klingende bjælde, hvis ikke det var for kærligheden.

Den Guds kærlighed, som vi i glimt kan møde hos hinanden og som I fik lov at lade blomstre: Nu var det en ring af trofasthed, en af guld glinsende lykke.

Om Erik Breums virke

Vi er samlet til afsked med Erik Breum.

Vi er samlet omkring et  meget  engageret,  familieorienteret,  kristent liv  med stærke værdier.

Og i kristen forstand er vi samlet til  et gensyn,  for ordet afsked har en alt for endelighed karakter over sig i forhold til at kunne relatere sig til alt det liv, Erik Breum stod for.

Erik var en mand, der holdt sit ord.

Og han fik sine værdier med sig fra især sin opvækst på Stefanshjemmet  og senere på det, der hed ”De gamles Hjem” i Broager (som nu er kendt som Degnegaarden) pga. forældrenes arbejde.

Og vi bliver et øjeblik nødt til at dvæle ved  ”De gamles Hjem” i Broager. Derfra hans verden gik for det var virkelig et hjem  i den forstand, at Breums far, der også blev kaldt Breum, altså Niels Peder Breum forstod sin opgave sammen med sin hustru  som netop det at skabe et hjem.

Og det vil sige at alle  højtider, julen og alle gøremål også af familiens fem børn,  hvoraf Erik var det ene, blev gjort: sammen.

Far Niels Peder Breum sad  ligesom Erik Breum også i menighedsrådet og  genspejler de helt naturlige kristne værdier,

så selvfølgeligt som dagligt at synge bordvers.

Og med det for Breum inden for Ys men valgte kristne devise, som han også har med sig her på kisten i dag ”Elsk din næste” og også med Ys Men ægte kristne globale sigte – love your neighbor.

Breum elskede jer i familien, havde stor omsorg for sin næste, engagerede sig i alt hvad der havde med bestyrelser at gøre inden for det,  som havde med de vigtige værdier at gøre.

Du, Alice, næsten ”forbød” ham en overgang at tage til endnu en generalforsamling, for der var stort set ikke flere timer i døgnet til, at han kunne kreere flere dagsordener, lave flere indkaldelser eller have overblik over flere budgetter.

I tre børn,  Lars, Karsten og Maria,  har ikke kendt jeres far uden at han lige skulle lave eller læse et referat, og det kunne være til

• FDF i Broager,
• til provstiudvalget,
• Haderslev Stift,
• til Sparekassen i Broager,
• til Cathrinesminde, hvor han var aktiv i kulturmåneden,

Han underviste og var på forskellige kurser, hvor han var engageret i Kommunernes Landsforening,  og jeg kunne fortsætte denne liste længe og ville stadig ikke have haft det hele med. Men det giver et billede af,  at var der en forening, en sammenslutning med et ædelt formål,  var der lokalt brug for en ildsjæl med overblik, ja så var det helt naturlige valg Breum.

Og han har haft virkelysten,  engagementet. Han har haft evnerne ikke mindst og  også lysten til at se noget forandre sig,  se nogen glæde sig over fremskridt og  gode beslutninger for fællesskabet,

Også i sit arbejde på kommunen,  hvor han også gerne så det digitale fremskridts indtog, hvor han gerne satte sine naturligt gode lederevner i spil og  brugte organisatoriske talent og blev kendt og respekteret for alt dette.

Et liv med Ys Men

Ys Men indtog – opfordret af hans egen far – en plads i Breums liv som vel snart sagt intet andet.

Hvad der tjener organisationen til ære er,  at de forstod at bruge Breums administrative talent,  hans overblik,  hans myndighed og selv for denne meget internationale forening endda –  tror jeg – ikke mindst  hans stilfærdige jysk lune.

Jeg forstod det sådan, Alice, at han lovede dig ”kun” at være med et års tid i Ys Men  i de travle år,  hvor I havde små børn for at kunne give det en chance overfor sin far og så ligesom sige, at det var der ikke overskud til efter det ene år.

Men for det første er det naivt at tro, at Breum ikke kan oppebære et overskud, når det handler om noget så ægte vigtigt som fællesskab, venskab og hjælpearbejde, ofte med fokus på unge og socialt udsatte.

Og så har Ys Men forstået den dybe sandhed af, at der jo bag enhver stor mand står en hårdtarbejdende kvinde også.

Selvfølgelig nåede Breum helt ind i maskinrummet for den globale ledelse som international kasserer, og som en særlig ærefuld gestus er Erik Breums navn skrevet ind i det, der bliver kaldt den gyldne bog, som ligger i Schweiz, hvor netop også Elsk din næste – love your neighbor – fremgår.

Alt dette har affødt utallige og minderige rejser, og det har her i den sidste svære tid med sygdom ført mange hjertelige hilsner med sig og her til allersidst utallige kondolencer.

Det kræver en ildhu og arbejdsomhed at være så engageret men i Breums tilfælde ved vi, at det faldt ham let.

Ja, han kunne ikke andet og kunne det fra sine unge år ikke på andre måder.

—

En fyldt kirke lyttede til organistens postludium ”I østen stiger solen op”. Og efter bisættelsen var der mindesamvær på Værftet.