Et gensyn med Kaffe med Kurt fra TV Syd

Broager Pensionistforening inviterer alle, medlemmer og ikke-medlemmer, unge som ældre, til en fornøjelig eftermiddag med lidt af en TV-legende i TV Syd. Nemlig Kurt, som mest er kendt som Kaffe med Kurt. Han kommer fobi på Broagerhus torsdag den 19. september.

De fremmødte vil få Kurts gode historier fra livets vej med et inspirerende foredrag. Og der bydes selvfølgelig på kaffe og kage.

-Vi har stadig nogle af pengene fra den arv, vi fik for nogle år siden efter kommunens salg af borgerhuset, så vi har råd til at investere nogle af dem i en ekstra oplevelse i Broager, for det er sjældent, at vi inviterer til et foredrag, fortæller formanden Bente Nielsen.

Bente tror på, der vil være god opbakning og opfordrer interesserede til at ringe til GUNHILD (helst inden weekenden) på tlf. 29 84 97 06 og melde sig til. Pris for medlemmer er 60 kr. , ikke medlemmer betaler 75 kr.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2024 Broager – Designet af Aveo web&marketing