Af Broager Kultur
Broager Kulturs nye indendørs festival skruer op for farverne og giver byen en musikalsk vitaminindsprøjtning med FestiHal på lørdag den 1. marts.
Det er en ny indendørs festival, hvor komfort, fællesskab og fantastisk musik går hånd i hånd. Glem alt om gummistøvler og regntøj!
I Broager Hallen kan du nyde en hel dag fyldt med live-musik, god stemning og en lækker buffet – alt sammen i tørvejr og behagelige omgivelser. Vi håber på stor opbakning fra både lokale og festivalentusiaster fra nær og fjern! Musikprogram: En fest fra start til slut!
Dørene åbner kl. 15.00, og vi lægger stærkt ud med: Thomas Buttenschøn – Den alsidige og nærværende musiker, der gang på gang tryllebinder sit publikum. Med sin karakteristiske stemme og smittende energi sørger han for en stemningsfuld start på dagen.
GØR DET NOGET – En hyldest til Kim Larsen Glem alt om parykker og efterligninger – her får du ægte fællessang og en musikalsk hyldest til en af Danmarks største kunstnere. Fire stemmer, godt humør og masser af kærlighed til musikken.
SexRays – Rutinerede musikere med 40+ års erfaring, der leverer et flot arrangement med stærke vokalharmonier. Et band med historie og hjerte!
Michael Vogensen Duo ft. Allan Rasmussen Michael Vogensen har tidligere været opvarmning for Münchener Freiheit og NENA. Til FestiHal fyrer han op for en festlig blanding af gamle og nye hits – på både dansk, engelsk og måske endda lidt tysk!
Almost – Et band, der mestrer festen! Med et repertoire spækket med rock og pop-klassikere fra bl.a. Gasolin, ZZ Top, Tina Turner og Dodo and the Dodos, er der garanti for sing-alongs og dansegulv.
Aftenen slutter med et brag!
The GLAM The SHOW tager os tilbage til 70’ernes glamrock med et show, der har begejstret publikum verden over. Masser af energi, glimt i øjet og en lyd, der løfter taget! Mad & Praktisk Info Buffet: Nyd en lækker menu fra en lokal kok – husk at købe billet.
Oplev årets hyggeligste indendørs festival! FestiHal er en dag fyldt med fantastisk musik, fest og fællesskab – vi glæder os til at se dig i Broager Hallen!
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing