Five a side håndbold i hallen fredag aften

BUI Håndbold afholder Five a Side håndbold stævne i hallen på fredag 21-03-2025 fra klokken 1800 og nogle timer frem.

For dem der ikke kender til Five-A-Side, så kan det defineres som nedenstående:

Five-a-side Håndbold er et fem-mod-fem-spil på 2/3 bane uden dommer. Til Five-a-side spiller man med en blød bold, spillet foregår uden hårde tacklinger og uden turneringskampe. Det betyder også, at alle kan være med – uanset håndbolderfaring. 

Kig forbi og oplev holdene udfolde sig på banen. Det kunne jo være, det også var noget for dig.

Få en snak med spillerne undervejs og er det noget for dig, så spiller de hver tirsdag fra klokken 2000 til 2100. Her er der mulighed for både det sociale, at få sig rørt og samtidig have det sjovt. Du skal være fyldt 16 år for at kunne deltage i træningen.

Cafeteriet er åben og der er mulighed for en øl eller en kop kaffe, måske noget til den søde tand eller udforske mulighederne i forbindelse med Burgerfredag.

Vel mødt til en aften i håndboldens tegn i hallen.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing