FOF Aftenskolen Sønderjylland – Broager

FOF Aftenskolen Sønderjylland – Broager

Se hvad FOF tilbyder i Broager lige nu:

Kreativ syning for alle niveauer

Opstart 23. marts 2026: På holdet får du mulighed for at skabe dit eget tøj, forandre gammelt tøj eller sy nye puder og tekstiler til boligen. Uanset om du er begynder eller øvet, får du individuel undervisning og personlig vejledning undervejs, så du hele tiden udvikler dine sy færdigheder i dit eget tempo.
OBS: Medbring din egen symaskine.
Medbringes selv eller kan købes hos underviseren.

Læs mere eller tilmeld dig her: Modesyning | Syhold

 

Afslappende yogaworkshop i Broager

11. april 2026: Genfind ro og energi når hverdagen føles tung, og kroppen bærer på spændinger eller træthed, kan det være tid til at genfinde balancen. Vores yogaworkshops i Hytten Broagermark er skabt som et åndehul for både krop og sind – et sted, hvor du kan skabe ro, slippe gamle spændinger og give plads til ny energi.

Yoga, åndedræt og dyb afslapning
Workshoppen kombinerer rolige yogastillinger, åndedrætsøvelser og guidet Yoga Nidra – en dybt afslappende bevidsthedstilstand, hvor kroppen hviler, og sindet finder ro. Timen afsluttes med meditation, som styrker nærvær og indre balance.

For dig med erfaring i yoga eller meditation
Vores workshops henvender sig især til dig, der allerede kender til yoga eller meditation, og som ønsker et roligt åndehul fyldt med selvforkælelse og nærvær.

Smuk og inspirerende beliggenhed
Alle workshops foregår i Hytten Broagermark – omgivet af grønne marker og med udsigt til havet. Den ottekantede hytte i lærketræ har et behageligt indeklima og en unik atmosfære, der indbyder til fordybelse og ro. Husk yogamåtte, tæppe og pude, så du kan udføre øvelser og afspænding komfortabelt.

Læs mere eller tilmeld dig her: Yoga workshop i Broager

 

Klassisk matwork pilates

Opstart 13. April 2026: Vi tilbyder klassisk Matwork Pilates på hold i Broager – en gennemprøvet træningsform, der siden Joseph Pilates udviklede systemet, har været kendt for at styrke kroppen og forebygge skader. Metoden er inspireret af både yoga og gymnastik og er velegnet til både rehabilitering og generel styrketræning. Træningen foregår primært på gulvet med få gentagelser, hvor kvaliteten af bevægelserne er vigtigere end antallet.

Alle øvelser kan tilpasses den enkeltes niveau, men det er en forudsætning, at du kan komme ned på gulvet og op igen. Hele kroppen bliver arbejdet igennem: Ryggen bliver smidig fra haleben til nakke, Mavemusklerne styrkes – både de lige og de skrå, Skuldre og baglår bliver stærkere, Resultatet er en krop i bedre balance.

Modvægt til en stillesiddende hverdag
I hverdagen bevæger vi os ofte ensidigt og sidder meget – i bilen, på cyklen, ved skrivebordet eller i træningsmaskiner. Det fastholder hofter, ryg og nakke i positioner, som gør kroppen stiv frem for stærk.

Vi rækker sjældent frem, op eller bagud. Når leddene ikke bruges, mister de bevægelighed, og bindevævet bliver mindre elastisk. En sund, bevægelig og smertefri rygsøjle er afgørende for livskvaliteten.

Læs mere eller tilmeld dig her: Klassisk Pilates

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing