Fortællestok 6

Storegade 7, 9 og 11

Storegade 7 har huset en række manufakturforhandlere, og senest en malerforretning efterfulgt af Home.

Storegade 9 er det eneste hus her, der ikke brændte i 1880, da det havde tegltag

I Storegade 11 bosatte Kasper Jensen sig, da det blev ham forbudt, at drive danskundervisning i danske hjem inden 1920. Han åbnede så en bog- og papirhandel her. Senere overdraget til Helga Moos.

Storegade 13

Ejendommen Storegade 13 er opført af B42 i 2015. Den rummer 8 lejligheder.

Der blev plads til den, da den tidligere ejendom blev nedrevet.

Her har der været kro, med indgang i gavlen, en slagterbutik med indgang fra gaden, en mindre butik (bank, tehandel, ejendomsmægler) ligeledes med indgang fra gaden. I gården var der slagteri med tilhørende stalde.

I haven var et lindetræ forsynet med en platform et par meter oppe. Her serveredes. Da hed kroen Zur Lindelaube senere Lindely.

Vestre side af Storegade. 
Fra borgergade til Møllegade

Denne del af Broager Centrum har ændret sig voldsomt siden 1950’erne, hvor gaden var tæt bebygget med forretninger. Længst nede mod Borgergade var Chr. Hansens manufaktur, Strauss’ frisørsalon, så en hattebutk. Derefter kom Brugsen, som var sammenbygget med hotel National. Det var de tysksindedes samlingssted.

Mellem Brugsen og National var der en stor port, som førte ind til det lukkede område, hvor der nu er Superbrugs, benzintank og p-pladser. I gården var dr haver og en foderstof-forretning. Derefter kom Fr. Ihles butik. Her kunne man købe møbler og lædervarer. Desuden var her et sadelmagerværksted. Sidste hus inden Møllegade var Forsamlingsgården, som også kaldtes Centralhotellet. Byens største forsamlingsted med en så stor og flot scene i salen, at Det Kongelige Teater havde flere turneforestillinger her. I bygningen var der ud mod Møllegade en af byens 4 købmandsbutikker.

Ringriderstatuen

I 2002 besluttede Broager og Omegns Ringriderforening at der skulle rejses en ringriderskulptur i Broager. Efter samråd med Broagerlands Kunstforening blev Marco Evaristti bedt om at komme med et udkast. Da forbavselsen over, at statuen ikke var en person til hests, enedes man om, at Evaristti’s ide var værd at få lavet til en sådan statue.

I 2003 kunne den så indvies her på torvet, men ak allerede i november 2004 blev den savet af soklen og var ikke at finde trods en større dusør.

Der blev indsamlet et beløb, så der kunne fremstilles en kopi, som så stod her til 2019. Men allerede i 2015 var den originale skulptur fundet i en sø ved Sandbjerg. Den blev renset og efter en længere lokal debat besluttedes det, at figurerne skulle stå side om side.