Kro/gæstgivergård i alle årene indtil 1983, senest drevet af Maria og Nikolai Schmidt. Samtidig var der tankstation 1969-1983.
Parret overtog driften efter Marias forældre Christian og Christine (Didde) Andersen, som drev kroen og tankstation fra 1926 til 1969. De sidste 15 år drev Didde selv kroen efter sin mands død med hjælp af datter og svigersøn. Første gang opført 1785, brændte ned efter lynnedslag 1885 og genopført til den nuværende bygning. Klippen var i familiens eje fra 1785- 1986.
På sidste billede ser man Klippen med tankanlæg ca. 1970
Bygningen Kirkegade 1 har i lang tid været kendt som Vognmand Lausen.
Oprindelig var her skole og landbrug, men i 1912 flyttede alle byens skoler sammen på Vestergade.
Huset her blev efter 1. verdenskrig solgt til Andreas Lausen. Han og efterkommere i 3 generationer drev her fra en vognmandsforretning med hestekøretøjer, møbelvogne, traktorer og lastbiler.
Efter 1989 kun privatbolig
Huset, tidligere præstebolig, er i dag Sognegård og indrettet til brug for konfirmandundervisning, kulturelle arrangementer i stort tal for sognets beboere, og på 1. sal øvelokale for kirkens kor. Der findes yderligere et egnskor, der anvender stedets faciliteter, ligesom en læseklub har til huse her.
Præsten har fået sin helt egen bolig ved kirken – Vestergade 36.
I 1630 flyttedes præsten til dette sted nær kirken. Det bestemte Hertugen. Han fik samtidig tilskødet jord fra byen og fra nabolandsbyen til præstegården. Stedet havde fire længer med hovedhus og tre avlsbygninger, og bestod af bindingsværkshuse med stråtag.
I 1700-årene fornyedes landbruget med jordudskiftninger og udflytningsreformer, og her var præsterne ofte foregangsmænd for de store forbedringer i landbruget. Det har præsterne i Broager også levet op til.
Af landbrugets overskud fik præsterne sin del, men skulle også vedligeholde bygningerne, forny, hvis der var brug for det og måtte ind i mellem anvende egne midler, hvis man havde for store ambitioner. Så måtte efterfølgeren punge ud for udlægget.
Huset Storegade 3, var byens første telefoncentral. På en kraftig og høj mast i husets have, længst fra gaden samledes abonnenternes telefontråde, og fra husets omstillingsbord, kunne man forbindes med andre abonnenter. Det sket mellem 1895 og 1906, hvor masten fortæller om 20-25 abonnenter.
I Sønderborg fordobledes antallet hvert 4. år, så da man i 1906 indviede posthuset overfor på Storegade 4, var der på taget indbygget et kæmpe jerntårn, til virkelig mange kommende telefonejere. Der blev ansat flere og flere telefonister på centralen, og da man rundede 200 abonnenter, blev den døgnbetjent. Over byens tage gik der telefontråde i alle retninger ud til landsbyerne, sårbare for isslag og storm. Så fik man udviklet tynde telefontråde agt i kabler med mange ledninger i, så gennem 50erne og 60erne forsvandt telefontrådene for fuglene.
I 1965 blev centralen automatiseret og telefonisterne fyret. Klaprende relæer overtog jobbet i et 30 m2 stort rum. Ganske få årtier senere fyldte det samme næsten ingenting, samtidig med de kunne betjene tusindvis af samtaler på ingen tid. I dag forsvinder fastnettelefonen hastigt ud af billedet og erstattes af mobiltelefoni.
