Midt på halvøen Broagerland, ligger Broager Kirke, synlig fra næsten hele kirkesognet.
Det tidligste skriftlige materiale om kirken er fra år 1209. Den er sikkert færdigbygget i slutningen af 1100-årene, og består af apsis, kor og skib. Kirken er bygget af munkesten, som på den tid var noget helt nyt. Ler havde man rigeligt af i området. Kirken er indviet til Jomfru Maria, men er bedre kendt for sin tilknytning til Sankt Jørgen.
Kirken blev bygget i romansk rundbuestil og havde et fladt loft og små højtsiddende vinduer. Man udsmykkede kirken med de første kalkmalerier, der forestiller en murstensfrise omkring korbuen og de to sidealtre omkring år 1200. I 1250 kom der et romansk kristusbillede i apsis, hvor alteret står.
Omkring 1200-1250 byggede man det brede tårn i senromansk stil. Der var kun en enkelt smal indgang til tårnet, og der var ingen passage mellem tårn og skib, hvorfor tårnet kan være tænkt som et lokalt forsvarsværk. I 1400-årene tilføjedes de to spir på tårnet, men nu er den gotiske stil (spidsbuestilen) slået igennem. Det er disse to spir, der giver Broager Kirke dets karakteristiske udseende, og der er også tilsvarende sagn om årsagen til de to spir, som vi kender fra andre kirker. I samme århundrede blev de to korsarme og sakristiet tilføjet, også i gotisk stil. Med korsarmene dannede skibet (der hvor menigheden bænkes) nu et kors. Måske ved samme store ombygning pillede man plankeloftet ned og erstattede det med høje spidsbuede hvælvinger. Det smukke rum var nu færdigt.
I skibet fik man malet dommedagsbilledet med rankeværket omkring år 1500-25, og i den nordre korsarm legenderne om Sct. Jørgen og dragen. Endelig sluttede man i 1587 med evangelistbillederne i koret.
Kirken er en dyr bygning at vedligeholde, og ikke altid har der været midler til det. I 1880 kan man læse, at der i menighedsrådet var kræfter, der ønskede spirene pillet af tårnet af sparehensyn.
Som en tommelfingerregel kan man sige, at hvert århundrede kræver sin store kostbare restaurering.
Jo, Broager Kirke er et levende hus.
