Her blev mindesmærket rejst under ledelse af Edsen Johansen, Jelling og det kunne afsløres den 11 juni 1930. Der var en offentlig konkurrence om, hvad der skulle stå på stenen. Den blev vundet af den alsiske digter Martin N. Hansen.
Der blev hurtigt samlet de nødvendige midler ind, så man kunne få fragtet de til formålet udvalgte sten fra Skelde Strand til byparken.
Her blev mindesmærket rejst under ledelse af Edsen Johansen, Jelling og det kunne afsløres den 11 juni 1930. Der var en offentlig konkurrence om, hvad der skulle stå på stenen. Den blev vundet af den alsiske digter Martin N. Hansen.
Soklens nordside:
Rejst 1930
Soklens sydside:
Med alvor Attraa i Dag i Eje
staar nu vor Fremtid i Lykkens Tegn
vid det, hver Vandrer paa disse Veje
og sene Slægter paa denne Egn
og lyst det nynner om Vig og Vang
der blev dog Sejr af Suk og Sang
Sydlige bæresten:
10. Februar – 15. Juni 1920
På overlæggerens nordside:
Hid jeg kom fra Skelle Strand
at vidne om vor Hjemkomst
som Del af Danmarks Land
Broager præstegård, Vestergade 36 har kun været præstegård siden 1988.
Bygningen er opført i 1863/64, hvor man ønskede at bygge en ny skole i Broager. Inden den kunne tages i brug i 1864, blev den besat af de østrigske og prøjsiske tropper. Broager var opmarch-område inden stormen på Dybbøl Banke. Man havde så udset den nye skole til at være lazaret – belejligt placeret lige ved kirke og kirkegård
I tiden frem til stormen på Dybbøl Banke den 18. april var der god brug for lazarettet til de mange sårede fra træfninger og bombardementer i forbindelse med belejringen.
Den 18. april 1864 kom stormen på Dybbøl Banke. Det skabte naturligvis stor travlhed ved lazarettet. Mange af de overlevende blev efter diagnosticering flyttet til andre lazaretter i omegnen. Alene i Broager by var der lazaret på fire forskellige adresser. Selv kirken blev anvendt. Således forlyder det, at amputationer foregik i klokketårnet.
Efter 1864 krigen blev bygningen brugt til skole frem til 1912, hvor al undervisning i Broager by blev samlet i Broager Skole, Vestergade 19
Herefter blev huset solgt til købmand Johannes Ohrt, der lod det ombygge til til privatbolig med to lejligheder.
Efter skiftende ejere købte menigheden i Broager huset i 1988 og indrettede her den nuværende præstegård.