Get Together – 14. februar

Get Together

Endnu nogle dejlige timer lørdag eftermiddag på Broagerhus, hvor en bred skare af nye og ”gamle” tilflyttere mødes for at udveksle oplevelser fra hverdagen på Broagerland og omegnen.

Emnet denne lørdag var igen kulturforskelle.

De findes – men er de så mange og udtalte som man går og tror. Det forventer deltagerne at blive meget klogere på i løbet af nogle timer.

 

En udfordring

Vi startede med dagens udfordring. En sang.

En tysktalende deltager ved bordet lægger hovedet på skrå og siger på godt forståelige dansk ”Jeg kan ikke synge med på en dansk vintersang når jeg ikke engang kender melodien”. Det blev ikke noget godt kor. Hovedparten havde samme udfordring.

 

Hvordan hilser man i Danmark

Kate Fuchs, der underviser på danskholdet, havde samlet nogle spørgsmål til diskussion.

Hun delte holdene op således at der var mere og mindre danskkyndige tyskere i hver gruppe af 3, hvor der også blev tildelt en plads til en dansktalende.

Mojn, hej, dav, goddag, der er nok af muligheder. Hvem giver man knus og kram, kindkys og håndtryk til?

Her var ikke den store forskel på opfattelsen af hvornår hvad bliver brugt. Dog gør det tyske hierarki sig stadig gældende. Det er chefen, der tager initiativ til at give håndtryk til en der har mindre ansvar og kompetencer og man er stadig ”des” og ofte med titel, så her anvendes det danske mojn eller dav ikke når en kollega af højere rang passeres.

 

Talemåde, venner og køkultur

F.eks. ”Tak for kaffe” og ”Ellers tak” udtrykker med trykket lagt på første ord noget negativt.

Som tilflytter er der enighed om at man selv må gøre en indsats ved bl.a. at være udadvendt, vise venlighed og være åben, huske at give og tage imod. Ikke at være bange for at bede om hjælp eller spørge hvis noget er uklart eller uforståeligt.

Med den rette indstilling skabes der en fortrolighed, som kan føre til et godt venskab. Nok ikke den store forskel på hvilken nationalitet man er eller land man befinder sig i. Alle sted, selv i egne af et lille land som Danmark er der forskel på hvor mange år det tager at blive ”en af deres egne”.

Fordomme? – Helt sikkert.

 

Julepynt og hygge

Skal der mere kitsch til i Tyskland for at skabe den hygge, som dansker er berømte og berygtede for? Dekoreres der med mange flere farver af lys i vinduer, på altaner i Tyskland?

En tysk deltager siger ”Absolut ikke, når I ser disse lyskæder blinkende og lysende i forskellige farver, så er det som regel en østeuropæer!” Hov, fordom eller forskellighed?

Et udsagn er ”Danskerne har flere stearinlys” og hygge forbindes med en håndbajer eller kaffe og kage.

Mange flere og spændende fordomme og forskelligheder blev diskuteret. Mange grin fyldte rummet mens kaffe og Ingebeths hjemmebagte kage blev nydt sammen med Birgits Neujahrskuchen fra Ostfriesland bagt efter en tantes gamle opskrift.

Det var ren hygge!

Pia

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing