Tre tilfredse tilflyttere
Artiklerne er blevet til efter samtaler med 3 tilflyttere fra vores naboland, Tyskland. De har alle deltaget i GetTogether arrangementerne gennem det seneste år og behersker fint det danske sprog.
Klaudia fortæller at Danmark altid har været hendes andet hjemland.
Familien havde sommerhus i Vemmingbund, så alle sommerferier fra hun var ganske lille blev afholdt der.
Klaudia har gennem livet ofte tænkt ”når jeg bliver pensionist og ikke længere har behov for at være på arbejdsmarkedet, vil jeg flytte til Danmark”. Hendes lillebror bor på 28’ende år i Feldsted og Sønnen har boet Nybøl i 4 år sammen med sin danske hustru.
Klaudia slutter med at sige ”Jeg bor i Skelde, hvor jeg er blevet rigtig godt modtaget, og føler mig generelt godt modtaget overalt i Broager. Her har jeg en dejlig have, hvor der bruges meget tid, så jeg er ikke rigtig nået til at engagere mig i noget foreningsliv endnu. Ved GetTogether arrangementer møder jeg ligesindede, men også mennesker, der har boet i området længe, de kan fortælle noget om livet, kulturen og naturen her på egnen.
——————————-
Stefan, der er student fra Flensborg, fik i 1975 et stipendium på 6 mdr. til at studere energiteknik på Aalborg universitet. Gennem årene har han være håndboldspiller og trænet drenge, som han har været til turneringer med i Danmark, bl.a. Thisted og Aalborg, ligesom der har været kontakt til Bov IF i Kruså.
Fra 2010-2012 var Stefan ansat som ansvarlig for kvalitet og miljø ved byggeriet af Sønderborg-motorvejen.
Det har også været med til at søge nye eventyr i Danmark. Det begyndt med en rundtur på Als og Sundeved for at kigge på huse og hvor han blev meget overrasket over huspriserne. I forhold til Tyskland er de billige.
Stefan og hans daværende hustru faldt for et hus i Nybøl, hvor de for 3 år siden flyttede til fra Kiel. I mellemtiden er Stefan flyttet til Egernsund, arbejder stadig i Tyskland, men søger job i Danmark fordi som han siger ” Jeg kan lide den danske kultur og den skønne natur, hvor jeg nu lever og er glad for at vi turde tage springet ud i nye eventyr”.
——————————————————————
Michael og Dagmar fortæller, at de har foretaget mange besøg hos mormor i København, så et vist kendskab til kultur og natur havde de på forhånd.
De har eget firma i Rendsborg med kontor i Flensborg, hvor de begge arbejder endnu, men vil gerne arbejde i Danmark. Derfor går de på sprogkursus. Også gennem deres engagement i Nydamselskabet læres det danske sprog.
”Det overraskede os, at vi faktisk arbejder flere timer i Tyskland, typisk 2-3 timer efter at danskerne har fyraften, det betyder at fritidsinteressen ofte blive skubbet i forhold til vores rokammerater i Germania. Og i Danmark skal man lige huske at hygge også” siger Michael med smil på læben, og fortsætter ”Vi har besøgt Danmark mange gange, så vi lejede et sommerhus i Vemmingbund, hvorfra vi besøgte ejendomsmæglere og kørte ud på Als og Sundeved for at nyde naturen og kigge på huse, hvor prisen gang på gang overraskede. Noget billigere end i Tyskland. Et dejligt hus i Broager bymidte blev rammen om vores nye eventyr. Når vi passerer grænsen i Kruså ind i Danmark, er der ingen stress mere og vi kan nyde livet, så det er på ingen måde i tankerne at flytte tilbage til Tyskland. Vi har alle steder følt stor hjælpsomhed og venlighed som gør at vi føler os godt modtaget her i Danmark”.
Pia
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing