Klokken 14 var teltet fyldt godt op med tilhørere og i løbet af det næste kvarter kom flere til for at høre Borgmester Erik Lauritzen og Generalkonsul Annette Lind, der trådte til i stedet for Europaparlamentsmedlem Christel Schaldemose, der skulle deltage i et vigtigt møde.
Benny Engelbrecht og Steffan Grarup lagde ud med dejlige danske sommersange, der hyldede det Danmark, som vi forsøger at værne om med Den Danske Grundlov i hånden.
Da borgmester Erik Lauritzen trådte op på scenen var der samlet i nærheden af 100 tilhørere klar til at være en del af Grundlovens fejring.
Den historiske baggrund
Den Grundlov som de 2 fremsynede mænd D.G. Monrad, der lavede udkaster og Orla Lehmann, der redigerede inden den blev vedtaget og den 5. juni 1849 underskrevet af Frederik 7. Grundloven var i sin samtid et stort skridt mod mere demokrati og dermed afskaffelse af Enevælden. Den bygger på en 3 deling af magten, med den udøvende, lovgivende og dømmende magt. Denne store ændring blev til midt i 3 årskrigen (Den slesvigske krig) og blev grundstenen for en ny udvikling af Danmark.
Hvad fejres i dag
Det er demokratiets fest dag – Folkestyre, Frihed og Fællesskab og glæden over de rettigheder, som vi i fællesskab har tilkæmpet os – i skyggen af krig, klimakrise og en kaotisk verden. Bekymring over fremtiden og hvad der truer Danmark og Verden.
Begge talere kom også ind på, at i vores landsdel fik vi først i 1920 rigtig gavn af Grundloven og sammen med kvindernes stemmeret i 1915 begyndte også ligestillingen.
”Vores rettigheder er ikke bare noget, vi har fået foræret. Nej, vi har kæmpet for dem. I fællesskab har vi kæmpet for, at kvinder fik stemmeret, at alle børn blev sikret skolegang og vi alle kan tænke, tale og tro på hvad vi vil.
Demokrati er ikke kun et historisk projekt – det er noget, vi aktivt vælger at vedligeholde. Det kræver deltagelse, dialog og åbenhed.
Det er vigtigt, at vi i demokratiet respekterer, at andre kan have en anden mening. Hverken de eller vi har patent på den ”rigtige” mening. I et rigtigt demokrati skal meninger kunne brydes og debatteres med gensidig respekt” sagde Annette Lind.
Ved det seneste folketingsvalg i Danmark, gav afstemningen os den mest lige repræsentation af mænd og kvinder i Folketinget – nogensinde.
Danmark spiller i dag en central rolle i Europa og verden. Et lille land med stærke demokratiske idealer, som kan inspirere og samarbejde. I den sammenhæng har Sønderjylland og grænseregionen en særlig styrke. Vi er porten til Europa og hængslet til Norden. Det danske og tyske mindretals rolle som brobyggere er afgørende vigtigt.
Demokratiet i Danmark er stærkt som bunder i tradition og kultur, fra lokale foreninger, virksomheder og det stærke kommunale demokrati.
Folketinget er demokratisk valgt forsamling, der skal tage beslutninger for alle Danmarks indbyggere. Men Folkestyret sker ikke kun på Christiansborg men også i vore kommuner, Byråd, i lokalpolitik og nærdemokrati. Så tæt på som f.eks. i boligforeninger, på skolen, hvor der stemmes om nye tiltag.
Der hæges om ytringsfriheden, som betyder, at alle åbent og frit må kritisere magten og være uenige. Alle har ret til at samles og danne foreninger eller skilles helst fredeligt. Det er en del af den frihed de er her i Danmark.
Hvad kan vi som borger gøre
”Grundloven sikrer vores rettigheder – retten til at leve frit, til at tro, tænke og tale frit. Den beskytter vores frihed og vores værdighed som mennesker. Det er ikke noget, vi må tage for givet. For hver gang vi bruger vores stemme, hver gang vi stiller spørgsmål, samles i debat, eller bakker op om en sag, vi tror på – så holder vi demokratiet i live” er Erik Lauritzen og Annette Lind meget enige om at pointere og fortsætter
”Demokratiet kan ikke tages for givet. Selv ikke i et land som Danmark med mere end 100 års demokratisk historie.
Demokrati er en kamp, der skal vindes for hver eneste generation.
Et handler om at give de demokratiske værdier videre til børn og unge. Og hele tiden udvikle demokratiet i takt med tiden.
Begge taler afslutter med at fortælles, at Grundloven giver os rettigheder, men at vi alle har et ansvar for at bære demokratiet videre, i ord og handling, lokalt og internationalt, og her må vi kigge indad og passe på vort unikke samfund, som er bygget op igennem 176 år.
I baggrunden
Høres børn fra hoppepuden, der blev flittigt brugt ligesom grillpølser og drikkevarer blev langet over disken i den lidt kølige eftermiddagsvind.
Medbragt kaffe og kage nydes ved bordene, mens snakken går og de omdelte sange synges i indlagte pauser.
Pia
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing