“Hwo bløw han enle aw”, Lasse Paulsen fra Broager
Det ved vi nu.
Lasse Paulsen er nyansat General manager & hotelchef på Hotel Fakkelgaarden.
Venligst tilsendt fra Fakkelgaarden
Fakkelgaardens historie
For næsten 90 år siden blev Fakkelgaarden åbnet som kombineret vandrehjem og kulturhus for unge mennesker. Ved indvielsen deltog Kongeparret Christian d. X og Alexandrine.
Under krigen fungerede stedet som rekreative omgivelser for besættelsesmagten, der ikke var vidende om, at også danske sabotører opholdt sig der. Indtil 1990 fungerede Fakkelgaarden som vandrerhjem, hvorefter det blev solgt til Fleggaard familien og 2 år efter – total ombygget -åbnede som det hotel vi i dag kender, og hvor Broager-drengen Lasse Paulsen nu er ansat.
Lasse Paulsens historie
Lasse Paulsen er opvokset på Pileløkke i Broager, hvor han rejste fra som 22 årig for at starte sin karriere indenfor gastronomien. Han har arbejdet på flere af Danmarks gourmetsteder som Munkebo Kro, Molskroen og Falsled Kro. De seneste 10 år som køkkenchef og gastronomisk chef på Hotel Hesselet ved Nyborg.
Som 47 årig er Lasse Paulsen nu vendt tilbage til sin hjemegn, Sønderjylland.
Hvad sker der nu
Lasse Paulsen fortæller, at han glæder sig til at være med til at fastholde stedets position som et af Danmarks bedste spisesteder samt bevare den særlige sønderjyske gæstfrihed. Det bliver i et tæt samarbejde med køkkenchef Stefen Snitgaard og alle de andre dygtige medarbejdere, der arbejder i teamet på Fakkelgaarden.
”Som gæster vil der være chancer for at møde mig, både ved indtjekning, seating af gæster og ved servering på terrassen. Vores mål er, at gæsterne føler, at vi er i øjenhøjde og gør alt for at alle føler sig velkommen og mødt” fortæller Lasse Paulsen.
Gæsterne vil nok på sigt opleve, at det sønderjyske køkkens specialiteter sniger sig ind i en eller anden forklædning på menuerne. ”Jeg er jo udlært kok og har arbejdet som køkkenchef” tilføjer Lasse Paulsen.
Fakkelgaarden og Lasse Paulsen byder nu, sammen med forårets komme igen på oplevelser, fester og særlige arrangementer for både lokale og tilrejsende.
/Pia Koch Johannsen
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing