Julehilsen til alle læsere og bidragydere

Julehilsen til alle læsere og bidragydere

Redaktionen på Broue Tidende ønsker alle læsere og bidragydere en glædelig jul og et godt nytår.

Tak for alle indlæg og idéer til indlæg, læserbreve og pressemeddelelser, som vi har modtaget i løbet af 2025. Alt dette er med til at gøre Broue Tidende til en interessant og levende avis.

2025 blev et noget turbulent år, hvor der kom nye kræfter på redaktionen. Vi gik fra en ekspert udi journalistik til nu to nysgerrige amatører, så der var stor nervøsitet på alle pladser, for hvordan kom det mon til at gå. Vi fandt dog hurtigt ud af at vores nervøsitet kunne vi godt skrinlægge og bare klø på.

Det gjorde vi så, med ret godt held, synes vi selv. Det kunne dog ikke lade sig gøre uden alle jer, der følger os og bidrager med nyheder samt den støtte vi har modtaget fra vores tidligere redaktør og andre, der kender Broue Tidende ”indefra”.

Vi ser frem til 2026 med spænding og nysgerrighed.

Glade julehilsner fra redaktionen

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing