Stemningsfuld koncert med Broager Egnskor og Jordrup Sangkor
Lørdag eftermiddag den 26/4 fyldtes en mørklagt BHJ-sal i Gråsten med 50 korsangere fordelt på Broager Egnskor og Jordrup Sangkor sammen med dirigent Bettina Hellemann Munch og pianist Henning Simonsen samt omkring 40 forventningsfulde tilhørere.
Med tanker på den megen uro, krig og ordkløveri i verden havde Bettina udvalgt sange med budskab om håb.
Det var kendte sange, som fik tilhøreren til at mindes egne oplevelser med sangen og dens tekst, mindre kendte sange der formåede at røre nogle følelser i tilhørerne.
To fællessange var indlagt, en kendt og en for de fleste, ukendt sang, af Jane Mark ”Igen berørt”. Begge sunget med stor entusiasme fra alle sider.
Korstemmerne fik en tiltrængt pause, da Bettina Hellemann Munch ledsaget af pianist Henning Simonsen fremførte nogle sange, bl.a. ”Smile” af Charlie Chaplin, der beskriver alt det et smil kan gøre og berøre.
I pausen, der blev brugt på at nyde en kop kaffe og en tur ud i solen, blomstrede håbet yderligere op. I bogstavelig forstand ved at gardiner blev trukket til side så solen og de smukke klare farver fra planter og træer strømmede ind i salen gennem de store panoramavinduer.
Stilen fra første del fortsatte. Ikke mange kunne sidde stille når dejlige melodier og tekster fyldt salen.
Fik man ikke nok af at lytte til korsang, men har mod på mere, tager koret gerne mod nye sangere fortæller korleder Elin, der kan træffes på tlf. 3036 36 40 eller på mail elin@zapmail.dk.
Pia
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing
Stemningsfuld koncert med Broager Egnskor og Jordrup Sangkor