Læserbrev/debatindlæg af Else Bonde og Ole Hansen, 17.02.2026
Forslag vedr. Vestergade m.m. i Broager, til Kommunens Drop-in møde den 16.02.2026.
Trafiksaneringen blev gennem en årrække gennemført i midten af 1980 – 1990, og Øst-omfartsvejen/Dyntvej var etableret forinden. Og hvad var så hensigten med denne konstruktion? Jo, det var for at få den tunge trafik (mange lastbiler med sand eller ler) ud af bymidten – derfor Øst-omfartsvejen! / Dyntvej.
Byen fik så en gennemgribende og smuk sanering, med hævede ramper ved indkørslen til bymidten, hævede torve i vejkrydsene i bymidten og en fortovsbelægning, der går igen i hele midtbyen. Byen skulle være et sted, hvor men kunne handle og opholde sig, også som blød trafikant, uden frygt for at blive kørt ned. Derfor er der i kryds og andre steder placeret steglere, samt lavet vejindsnævringer, altså med andre ord: ”farten skal ned og trygheden op”.
Initiativet skulle forhale butiksdøden, hvilket det også gjorde i nogle år –”suk” ! Nu kan enhver jo se, hvor vi er!
Den anvendte belægning har nu ligget i 40 år, og fejler ikke noget, med undtagelse af de fliser, der er smadret på grund af kørsel på fortorvet, samt årsagen til ujævnheder m.m., hvilket skyldes ”en manglende vejmands varme hænder”!
Den anvendte belægning (fliser med frilagte søsten), som nu er forsvundet delvis, kan sagtens genanvendes, og fliser der stadigvæk ligger der, kan ligge i yderligere 40 år, såfremt de bliver vedligeholdt!
At der visse steder er problemer med fremkommeligheden med rollator m.m., samt steder hvor belægningen med chausesten, er uheldig, – hvilket er et faktum! -, som der med små midler kan gøres noget ved.
At problematikken med fremkommelighed for lastbiler skyldes kun én ting – lastbilerne er nu snart 30 m lange – så det siger sig selv, at det ikke er belægningens skyld.
At fremkommeligheden er problematisk på visse strækninger på fortovene er et faktum, (nogle steder ned til 70 cm.) 1.30 m. ville være ønskeligt. Dette kan med en fortorvs udvidelse sagtens lade sig gøre. Andre steder kunne Sønderborg kommune kræve, at lodsejere fik deres hæk klippet ind til egen grund, som minimum. Det ses langs Vestergade, hvor gadelampen står 30 cm. inde i hækken, og vi mener ikke, at det er lampen, der har flyttet sig!
Hele Broager bys veje er nu blevet endevendt af et firma A/S Sonfor. Dette firma er ”gæst” i vejen og kan få tilladelse til at grave i vejen, såfremt det måtte være nødvendigt – og det var det. Men til enhver tid har det altid – i hvert fald de sidste 60 år – været skik og regel, at ”gæsten i vejen” reetablere efter sig. Det er ikke det, vi ser her i Broager. Hvad mon årsagen er til det?
Når alt dette er sagt, stiller vi nedenstående forslag. Vi står gerne til rådighed for uddybende forståelse, såfremt det måtte være nødvendigt, idet vi samtidig opfordrer til mere realisme i det foreliggende projektet, samt en mulig besparelse på ca. 10 – 15 mill. kr.
Projekt 1:
1. Genetabler Vestergade, som den var før separering.
2. Fjern chausten på tværs af gangretning, og læg fliserne sammen. Fjern brostenene i gangsti, modeler med asfalt.
3. Ramper til de hævede arealer udføres i asfalt i stedet for brosten og budursten,(generelt).
4. Ret op på eksisterende belægninger (misligeholdt igennem mange år) 3cm, 4cm kanter.
5. Tag fat på de steder, hvor fortovet er for smalt – 3 steder (vejindsnævring) udføres.
6. Tag fat i de lodsejere, der har hegn, der gror ud over fortov.
7. Afslut med slidlag, så niveauer er i overensstemmelse med hinanden.
8. Opkøb jord og ejendomme, 4 i alt, og udvid vejen 3 m. + fortov. – Mur i Parken er faldefærdig.
9. Fjern rendestensløb i brosten og modeler i asfalt.
Projekt 2:
1. Genetabler Møllegade, som den var /er.
2. Ret op på eksisterende belægninger.
3. Afslut med slidlag.
4. Fjern rendestensløb i brosten og modeler i asfalt.
Projekt 3:
1. Genetabler Borggade som den var.
2. Ret op på eksisterende belægning.
3. Afslut med slidlag.
4. Kommune og privat ejer af bygninger i 365 samarbejder om køb af 2 – 3 ejendomme og fjerner dem, for at etablere aflæsningsbane langs bygningen, med adgang fra Vestergade.
5. Fjern rendestensløb i brosten og modeler i asfalt.
Projekt 4:
Fornyelse af Storegade.
1. Lad den blive, som den var.
2. Genetabler det hele, med hensyn til rollatorbrugere, kørestolsbrugere, barnevogne m.m.
3. Fjern rendestensløb af brosten og modeler i asfalt.
Projekt 5:
Torvet.
1. Kommune og investor (Brugsen) arbejder sammen om erhvervelse af Storegade 18 og Borggade 5. Bygningerne nedbrydes, og der projekteres aflæsningsampe syd for Brugsen med indkørsel fra Vestergade.
2. Etablering af P-pladser øst for Brugsen mod Storegade.
3. Ingen P-pladser sløjfes.
4. Fjern rendestensløb i brosten modeler i asfalt.
Else Bonde og Ole Hansen
Gartnervænget 2 B
Broager
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing