En tak og venlig sympati skal lyde til Sønderborg Varmeselskab og deres entreprenører
Læserbrev af Ole Hansen, Gartnervænget 2 , Broager
Ros til Sønderborg Varmeselskab.
En tak og venlig sympati skal lyde til Sønderborg Varmeselskab og deres entreprenører.
Nå – og hvorfor så det? Jo – fordi både Sønderborg Varmeselskab, som bygherrer og entreprenørfirmaet har koordineret arbejdets gang med at rulle fjernvarmen ud på en sådan måde, at begge parter har set det hensigtsmæssige i at udføre, dels trækninger af lednings trace på en sådan måde, at der bliver reetableret, og gjort færdig fra en ende af. – Tak for det.
Modsat firmaet Sonfor som bygherrer, der graver og rager rundt i en hel by (= Broager). Hvem af parterne – bygherrer og entreprenører er så ”dumstædige”, at man ikke skulle kunne koordinere arbejdets gang med samme snilde og intelligens, som Sønderborg Varmeselskab.
Der vil være mange medejere af Sonfor, som ville få glæde af lidt mere opmærksomhed og respektfuld adfærd.
Kunne der måske være en klog kommunalpolitiker til stede, kunne denne person tage affære. Og skulle dette være tilfælde, så kom ikke med det argument, at der er forskel på at grave fjernvarmen ned, og på en kloak, for selvfølgelig er der det! Fjernvarmen ligger 1,20m under overfladen – kloakker kan ligge op til 5 m i jorden. Men det, det drejer sig om, er selve substansen, nemlig evnen og viljen til at reetablere delstrækninger til mindst mulig gene for borgere og handlende.
Venlig hilsen
Ole Hansen
Gartnervænget 2 B
Broager
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing
En tak og venlig sympati skal lyde til Sønderborg Varmeselskab og deres entreprenører