Læserbrev/valgindlæg: Kommunens økonomi er ikke ta’ selv bord.

Læserbrev/valgindlæg af Erik Krogh, Farverløkke 16, 6310 Broager, 27.10.2025

Vi har ansvar for at sige nej – selv når det er svært

I Venstre mener vi, at ansvarlig økonomi er grundlaget for stærk velfærd. Derfor siger vi det, som det er: En kommunes økonomi er ikke et tag-selv-bord.

Vi forstår godt ønsket om mere – mere til skolerne, ældreplejen, fritidslivet og klimaet med mere. Og vi ville gerne kunne opfylde alle ønsker. Men vi har et ansvar for at få pengene til at række. Det betyder, at vi må prioritere – og det kræver politisk mod.

Når vi i Venstre træffer beslutninger, gør vi det med øje for helheden: Vi prioriterer kernevelfærden, skaber plads til udvikling, og siger fra over for symbolpolitik og kortsigtede lappeløsninger.

Vi siger ikke ja for at undgå kritik. Vi siger ja til det, der giver mening – og nej, når økonomien ikke kan bære det. Det er ikke altid populært, men det er nødvendigt, hvis vi også skal have råd til velfærd og udvikling i morgen.

Vores opgave er ikke at love alt til alle. Vores opgave er at sikre en kommune, der hænger sammen – økonomisk, menneskeligt og politisk.

Erik Krogh
Mob. 23738130 /mail: erik@ekrogh.dk
Medlem af byrådet for Venstre, og kandidat til Kommunalvalget 2025,

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing