Det populære transporttilbud til vores lokale foreninger, naboer og venner er tilbage.
El-landsbybussen er nemlig klar til at rulle ud på vejene igen fra Kværs, Tandslet og Skelde. Projektet er denne gang støttet af Transportministeriets pulje til Frivillighedsbusser og kører som et grønt pilotprojekt med el-minibusser i Sønderborgs landdistrikter.
Bussen er den perfekte løsning, når den almindelige personbil er for lille. Du kan booke den, hvis du skal være chauffør for dit hold eller dine naboer til f.eks. gymnastik, fodbold eller udflugter. Bussen har plads til op til 8 personer.
Sådan lejer du El-landsbybussen:
Krav til chaufføren: Du skal bo i en landsby i Sønderborg Kommune, være fyldt 23 år og have haft kørekort i mindst 1 år.
Introduktionspris: Kun 50 kr. i timen (inklusiv el) og maksimalt 1.000 kr. for et helt døgn.
Booking: Du kan booke bussen i op til 72 timer ad gangen på soenderborg.bbook.dk.
Aflevering: Bussen skal afleveres rengjort på samme adresse, som den blev hentet, og sættes til opladning.
Du kan læse mere om hele ordningen på landsbybus.dk
Husk også de andre grønne alternativer
Udover el-bussen kan du bruge appen nabogo til nem samkørsel i hverdagen. Her kan du dele dine kørselsudgifter med andre eller finde et billigt lift. Har du brug for transport helt fra dør til dør, kan du desuden bestille en Flextur eller benytte Plustur via Sydtrafik.
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing