Mange besøgte årets julemarked på Broagerhus
Der var trængsel på Broagerhus i weekenden, hvor omkring 1.700 gæster lagde vejen forbi årets julemarked. Det er vi rigtig godt tilfredse med, fortæller Erik Krogh, formand for Broagerhus.
Også de 38 udstillere var begejstrede for de mange besøgende og kunne berette om stor travlhed ved standene. I caféområdet, hvor der blev serveret rugbrødslagkage – den sønderjyske brødtort – samt gløgg og æbleskiver, var der ligeledes godt fyldt begge dage.
Formanden understreger, at julemarkedet kun kan lade sig gøre takket være de mange frivillige ildsjæle, der hjælper til på Broagerhus: Uden dem ville vi ikke have mulighed for at arrangere julemarkedet og alle de andre aktiviteter, der foregår her, siger Erik Krogh.
Det er tredje år i træk, at julemarkedet afholdes, og det har nu etableret sig som en fast tradition. Fremover kan man derfor regne med julemarked på Broagerhus i den midterste weekend af november.
Broagerhus
Allégade 4, 6310 Broager
Erik Krogh
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing