Spildevandsplan 2025-2030 i otte ugers høring
Natur-, Klima- og Miljøudvalget har godkendt at sende forslaget til Spildevandsplan 2025-2030 i otte ugers høring.
Planen, som er udarbejdet sammen med SONFOR, beskriver de kommende års arbejde indenfor spildevands-området.
Renoveringer, nye anlæg og vedligeholdelse og fornyelse af afløbssystemer er blandt andet en del af Spildevandsplan 2025-2030. Desuden sætter planen fokus på, at energiforbruget på spildevandsområdet løbende optimeres, samt at SONFOR’s energiforbrug på spildevandsområdet er co2-neutralt i 2029.
– Vi er allerede godt i gang med arbejdet med Grøn Trepart, der sigter mod at nedbringe udledninger af næringsstoffer. Men vi skal også kigge på resten af vores udledninger. Det gør vi med vores forslag til en ny spildevandsplan, siger Asger Romme Andersen, der er formand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.
Spildevandplanens skal sikre følgende:
– Fremtidens mere ekstreme vejr og store regnmængder vil påvirke vores kloaksystemer. Derfor er intentionen med spildevandsplanen, at der fremover skal arbejdes mere kreativt med regnvandet, så det kan indgå i nærmiljøet på en spændende og naturlig måde og samtidigt ikke være en miljøbelastning for vandløb, søer og havet, siger Daniel Staugaard, der er næstformand for Natur-, Klima- og Miljøudvalget.
For borgerne og virksomheder er planen også en orientering om de kommende års tiltag og initiativer på spildevandsområdet.
392 ejendomme i Sønderborg Kommune er blevet spildevandskloakeret siden sidste spildevandsplan. Planen er, at 219 ejendomme skal kloakeres i denne plan. Det er bl.a. 88 sommerhuse i Nørre Kettingskov samt 35 ejendomme i Skodsbøl.
I forrige planperiode blev der separeret 1.240 ejendomme. I denne planperiode forventes der, at ca. 1941 ejendomme skal separeres.
Spildevandsplanen kan medføre økonomiske omkostninger for borgerne fx i forbindelse med omlægning af kloak fra fællessystem til separatsystem og udbedring af fejlkoblinger.
© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing
Spildevandsplan 2025-2030 i otte ugers høring