Opstart 13. April 2026: Vi tilbyder klassisk Matwork Pilates på hold i Broager – en gennemprøvet træningsform, der siden Joseph Pilates udviklede systemet, har været kendt for at styrke kroppen og forebygge skader. Metoden er inspireret af både yoga og gymnastik og er velegnet til både rehabilitering og generel styrketræning. Træningen foregår primært på gulvet med få gentagelser, hvor kvaliteten af bevægelserne er vigtigere end antallet.
Alle øvelser kan tilpasses den enkeltes niveau, men det er en forudsætning, at du kan komme ned på gulvet og op igen. Hele kroppen bliver arbejdet igennem: Ryggen bliver smidig fra haleben til nakke, Mavemusklerne styrkes – både de lige og de skrå, Skuldre og baglår bliver stærkere, Resultatet er en krop i bedre balance.
Modvægt til en stillesiddende hverdag
I hverdagen bevæger vi os ofte ensidigt og sidder meget – i bilen, på cyklen, ved skrivebordet eller i træningsmaskiner. Det fastholder hofter, ryg og nakke i positioner, som gør kroppen stiv frem for stærk.
Vi rækker sjældent frem, op eller bagud. Når leddene ikke bruges, mister de bevægelighed, og bindevævet bliver mindre elastisk. En sund, bevægelig og smertefri rygsøjle er afgørende for livskvaliteten.
Læs mere eller tilmeld dig her: Klassisk Pilates
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing