Økodag 13 april på Stensigmose

Det var en flot søndag. Vejrudsigten lovede lidt tiltrængt regn, men de få regndråber som kom nåede at fordampe inden de traf den tørre jord.
Takket være den tørre jord var det i år ikke problemer med at parkere på den grønne mark.

Rigtig mange mennesker havde valgt at køre ud til Stensigmose på Broagerland til øko-dag.
Folk stod forventningsfulde rundt om hele indhegningen.

Mange benyttede det dejlige vejr og ventetiden til at gå ned til havet, kaste nogle sten og nyde udsigten til Sønderborg bugt. Stensigmose ligger smukt langs med Flensborg Fjord, hvor Gendarmstien løber langs med vandet og indhegningen med den grønne mark, som køerne kl. 12 ville blive lukket ud på.

 Køernes glæde ved friheden
”Nu skete det vi alle ventede på. Køerne blev lukket ud, nogle stykker ad gangen, og kvitterede med hop og dans, men ikke det helt store drama. Jeg overhørte en lille dreng sige til sine forældre “var det, det hele?” fortæller Tove

For de mindre børn var det mange ting at opleve. Få timer inden var det født en lille kalv, som tiltrak sig manges opmærksom da den på usikre ben forsøgte at komme op at stå.

Der var flere store traktorer og andre maskiner man kunne prøve at komme op og sidde i. Der var halm og halmballer at klatre rundt på. Der var bål og mulighed for at lave et snobrød eller to.

De kreative spejdere
Spejderne stod under det store flotte skilt, som de selv havde lavet, og solgte ringriderpølser.
Der var lang kø for at få lov til at smage øko pølser.

Se flere flotte billeder fra Stensigmose nedenunder.

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing

En flot søndag på Broagerland