Gribende drama, lokalhistorie og over 30 medvirkende under åben himmel – forberedelserne til årets store friluftsspil ”Men sko må jeg ha’” er i fuld gang ved Cathrinesminde Teglværk.
Det er efterhånden blevet en fast tradition, at Cathrinesmindes Venner hvert fjerde år vækker områdets historie til live gennem et stort anlagt friluftsspil. I år danner de historiske rammer ved Cathrinesminde Teglværk rammen om forestillingen ”Men sko må jeg ha’”, som kan opleves i dagene fra den 16. til den 21. juni 2026.
En fortælling om kamp, kærlighed og det danske sprog
Årets stykke tager udgangspunkt i Linda Lassens anmelderroste bog af samme navn. Fortællingen følger den sønderjyske vandrelærerinde Henriette Gubi (1856–1894), der levede et fattigt liv præget af en ulykkelig kærlighed og en utrættelig indsats for den danske sag. Som vandrelærerinde gik hun fra gård til gård for at undervise børn i dansk i en tid, hvor den officielle skoleundervisning foregik på tysk.
Forestillingen er dramatiseret af Brian Wind-Hansen og instrueres af Kristian Hald. Publikum kan se frem til en autentisk oplevelse med over 30 lokale aktører på scenen, iført historiske kostumer, der fører os direkte tilbage til 1800-tallets barske livsvilkår i grænselandet.
Praktiske informationer og billetsalg
Forberedelserne er allerede i fuld gang med øvning af replikker og fremstilling af rekvisitter. Carsten Hauerberg, formand for Cathrinesmindes Venner, understreger, at opsætningen kun er muliggjort gennem stor opbakning fra både fonde og det lokale erhvervsliv.
Spilletider:
Tirsdag d. 16. juni til fredag d. 19. juni: kl. 19.30.
Lørdag d. 20. juni og søndag d. 21. juni: kl. 15.00.
Billetter: Prisen er 175 kr. Billetter kan købes via Cathrinesmindes Venners hjemmeside.
Eller følg denne link: Billetter til friluftsspil ”Men sko må jeg ha”
Værd at vide: Da der er tale om et friluftsspil, foregår forestillingen udendørs, og publikum opfordres til at klæde sig efter vejret. Pladserne er unummererede, og dørene åbner én time før forestillingens start. Der er fri parkering ved Cathrinesminde Teglværksmuseum på Illerstrandvej 7.
Kom og støt op om vores lokale kulturhistorie og få en rørende oplevelse ved fjorden!
© 2026 Broager – Designet af Aveo web&marketing