Røde Kors Broager har fået ny formand

Røde Kors butikken i Broager.

På den ordinære generalforsamling aflagde Knud Hviid sin sidste beretning, da han har ønsket at stoppe i bestyrelsen.

Ny formand blev Elin Lunding, der har 10 års erfaring i bestyrelsen,

Der var en del nyvalg til bestyrelsen, da flere ikke ønskede genvalg.

Bestyrelsen består ud over Elin Lunding af Gunnar Andsager kasserer og Birte Refgaard, sekretær, der begge blev genvalgt. Nyvalgt blev Birgit Dvoracek Hell, Inge Sundtof Clausen, begge kendt fra Røde Kors butikken samt Erich Brantner, der er ny både i Røde Kors og i Broager.

Genvalgt til suppleant er Hanne Lykke Lindbæk, der er nørkleleder og aktiv i butikken.

Gunnar Andsager gennemgik det reviderede regnskab, hvor af ses, at butikken havde en fornuftig omsætning, men også en del udgifter til IT og nyt kasseapparat.

I 2025, den 8. april kan butikken fejre 30 års jubilæum.

”Vi har igennem alle årene haft god opbakning fra frivillige og Broagers borgere, hvilket vi håber vil fortsætte fremover. For at yde den bedste service og hjælp, hvor der er behov, vil vi gerne være endnu flere i afdelingen og butikken.

Vi håber derfor at der er nogle, der har lyst til at give en hånd med. Vi står klar til at vejlede og lære dig op. Lidt eller meget hjælp – alle er velkomne med det de har kræfter til. Du behøver ikke binde dig for nogle faste timer eller dage” siger Gunnar Andsager.

Efter generalforsamlingen informerede Røde Kors konsulent Bettina Sparvath om Røde Kors’ indsats i både Danmark og i udlandet. Krigene i Ukraine og i Gaza er meget brutale, og mange nødhjælpsarbejdere har mistet livet under udførelse af deres arbejde med at yde nødhjælp.

Gunnar Andsager/Pia Koch Johannsen

Broager.dk

Broager.dk er er et digitalt samlingssted for borgerne i byen og på Broagerland.

Følg med

© 2025 Broager – Designet af Aveo web&marketing